Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Digte og sange - Nytårsrim til rektor Steen (1886)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156 DIGTE OG SANGE
ulte de, ulte,
og var ikke mere sky.
For mænnene sat og skjulte
under sit sikkre smil
en tvil.
Tør vi, eller tør vi ikke? —
Folkets lidenhed
og usikkre kår,
dets præst-skræmte uvidenhed
og truslerne, stigende år for år,
tok sveden ud
på den mest hærdede hud.
Tør vi, eller tør vi ikke? —
Gjænnem al denne uklarhed
en avdød fars ord
advarende for; —
kom det ikke som åbenbaret?
Landets historie
sig mældte,
al den skræmsel som bor i
et fall som vort,
og så tung en stigning.
Skal et arbejde, så hårdt,
få sejerens invigning,
eller vælte?
Somme højlydt skjællte:
Eders forehavende er brødens!
Mangen samvittighedsfull mann
sat for Gud og land
med større frygt æn dødens. . .
Tør vi, eller tør vi ikke?
Da var der mere æn én
som spurte tilsist:
Hvad siger Steen?
Går han med? Er det visst?
Og da de fornam dine ord,
vægtige, men forsigtige,
de så over til hværandre: — Jeg tror,
dette er det rigtige.
Nogle rejste sig op,
de kjænte en egen glæde,
som når folk møtes på vejen hjæmad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>