Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Digte og sange - Ny venstrevise (1888)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NY VENSTREVISE
(1888)
Å jamen går det ofte nok
så tungt, tungt, tungt.
Det var fornø’n her kom en flok
av ungt, ungt, ungt.
Vor livsens sak — i stunda den
går op, så glir den unda ’gjæn.
Ja, for støtt er her noen som sætter sig ner,
og vil ikke mer.
Den er nu så, den gamle skik,
med trått, trått, trått.
Det skadde ej, om noen fik
litt brått, brått, brått.
Vi var for længe nedenfor,
så det tar tid istedenfor
at få bejna til at gli og fart i krop
som ikke vil op.
Og kjærka sitter her så sur
på lur, lur, lur.
Og bondefangerne gjør kur —
og snur, snur, snur.
Og alle højremen’skerne
og hoffet da og Svenskerne...
Det blåser jussom kalt på det grand vi har sådd,
som nætop fik brodd.
Men jamæn er her solskin å
med gro, gro, gro.
Og sviger storfolk, er de små
så tro, tro, tro.
Pløj djupt, så får vi be’re hold
i villig jord med flere fold.
Pløj djupt, skal vi se, hvem som vinner til slut.
D’er vi det, gut.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
