Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Digte og sange - Opsang (17. Juli 1892)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DIGTE OG SANGE 169
Holberg og Abel, skjønt født av de få,
stort kunde nå.
Ånden ej spør efter mængde og rang,
tit blant de minste begynte dens gang.
Freden har formål, som krigenes skrømt
aldrig har drømt.
Højt op på fjællet, i dalen dypt ned,
sådan vort land, — vor historie med.
Mørkladne lier, så stridbar en elv,
sådan vi selv.
Fjorden kan vugge den solblanke fred, —
frister det nogen at lægge sig ned,
storm-vrede havbud med piskende driv,
sådan vort liv.
Landet os opdrog til årvåken vakt,
kampen for brød gav os sene-full magt.
Beste på jord, i vort vilkår den lå:
kamp for de små.
Beste på jord, i vort vilkår den lå:
hjælpe til retfærd de mange og små.
Kampen er værdens, det folket er størst,
som kommer først.
Klarer os sjelve så hjærtelig godt,
Norge står støtt uten kongeligt slot.
Klarer os sjelve og avviser kort
andre fra vort.
Svensken i Sverig er prægtig som få,
Svensken i Norge er bare som så.
Blågult i Sverig er hæder for ham,
her er det skam.
Hurra for Norge og fremtidens kår.
Opover går det så fort vi formår.
Sverig, kom med — og sit ikke så stur,
se for natur!
Se — men ej røre! Bruk bare fornuft:
sundhed du hænter i højlandets luft.
Alle snart hænter i Norge — du vet:
elektricitet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
