Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Digte og sange - Niels Henrik Abel (1902) - Ved mottagelsen av siste post fra Finland (Maj 1903)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172 DIGTE OG SANGE
II
Der ensomhed økes
av havgufs og mørke,
tit tanken slår inad
fra lek og fra ørke.
I omsyn av himmel,
av hav og av sten. ..
blant hundre som grubler,
til tænker blir én.
På sværeste spørsmål
så må han fundere;
en bok som skal svare,
kun kommer med flere.
Det øde får øjne,
som spør uten tål;
selv stjærnerne taler
om avstand og mål.
Får sådan en vinger,
så rummet han råder,
han svarer for værden
på tusenårs gåder . . .
En vestlandsgut var han
på vel et snes år.
Nu værden ham ejer,
men gutten var vor.
VED MOTTAGELSEN AV SISTE POST FRA FINLAND
(Maj 1903)
Det klager hitover fra skogen
bak Botniske Bugtens vover —
og ravnene kredser over.
Det er som der dræpes nogen.
Hit sejlede herlige sange
på skogenes forårs-brusen;
nu klageskrik, skjærende lange...
Det er som der dræpes tusen.
Å hør, som den vokser, vånden:
Langt flere æn tusen kalle,
langt flere æn om de var alle —
ja, ja, det er folkeånden!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
