Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arnljot Gelline (1870) - Annen sang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ARNLJOT GELLINE 193
nikkede glad mot hans faderblik
om morgnen, når in han steg,
levede frem som et eventyr
mellem hans alvorstanker,
blandede smil og tårer
ned i hans stærke sinn.
„Trand!“ blev der ropt, „hvad svarer du, Trand?“
Sværde slog tungt, og skjolde skrek;
grådige som til et bytte
trængte de alle frem.
Trand står blek under faklers skin ...
Hun som bærer hans hele slægt
rødmende i sin tanke,
hun skulde offres nu?
Hun som har av hans lange liv
reddet et håb mot kvællen,
hun skulde slukkes, som ny-tændt lys
foran en åpnet dør? —
Hun som ler i sin moders sted,
hviskende om hans ungdom,
hun skulde flyttes, og blegne ned
over sin unge rot? —
Larmen højnet med rop og slag;
trykket og drevet fra hvær en kant,
må han på stenen stige,
skjønt han ej hadde ord.
Da fallt øjet, så skræmt det var,
hævende ned som i dueslag:
datteren stod foran templet
midt i en kvinneflok!
Træler stod om, holdt fakler op,
kvællen veg taus til side;
men som en bølge steg blodet
skvulpende om hans barm.
Øjet tindret, og læben skalv,
kinnet rødmet mot tanken,
ned han sprang, kløv mænnenes ring,
rask som i ungdoms år.
Og til datteren frem han brøt
løftede henne på aksel:
„Op med blussene, træler,
at hun kan sees vel!
* Bjørnson: Samlede værker. I. 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
