Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arnljot Gelline (1870) - Syvende sang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208 ARNLJOT GELLINE
SYVENDE SANG
DRØMME-LOKK
Ja, nu ligger du træt under træet;
prøvet og dødstung søker du læet.
Nu har du fristet
frihed på hav, og dens drømme mistet.
Nu har du pløjet
ændeløs trang, og kun ændeløst døjet.
Nu? —
Hvor vil du frem?
Give dig selv . .. men til hvad og til hvem?
Ser du, hvor hun sløret løfter
med de fine hvite hænder?
Hører du, hvor stillt hun drøfter
tanker, som i bønnen ænder?
Hvor hun skuer
frejdig op, mens frem hun vanker?
Unge duer
ere hennes hvite tanker,
kurrer glad mot kjærligheden,
trygg i hjæmmet, skjøn i freden.
Du? — Du må jage, forjages, og ved ej
selv hvor du er, eller hvem du har med dig.
Skodden og skreden
skilte jer ad, og du kjænner ej leden.
Frem du dig sprænger?
Alt hvad du gjør, bare tættere stænger.
Svar! —
Hvor vil du gå?
Hvad vil du finne, hvem vil du nå?
Ser du, mellem hvite piger
hun i lys og samfund kvæder:
løste længsler toner, higer
mot uændelige glæder.
Selve savnet
er det kildevæld som springer,
stråle-favnet
al sin offer-dugg det bringer.
Livet du slængte bort, som din styrke,
hævn var dit livsmål, ran var dit yrke; —
vilde selv prøve
freden med famlende voldshånd røve;
trangen som driver,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
