Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arnljot Gelline (1870) - Trettende sang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ARNLJOT GELLINE 235
skred en mann i gullhjælm,
brynje og brynjehoser;
bent på kongen gik han langsomt.
Spyd i hånd med sølvtak,
sværd for sværeste kræfter,
skjold ved Skuldren hægtet,
glans av plater og våben.
Øjet lysende lå på kongen.
Håret rikt rundt hjælmen
fallt over akselbredden;
højt hans anlet, fager
høvdinge-gang og later.
Hirden vændte sig ved hans komme.
Gjænnem hele hæren
ingen hans aksel nådde,
op de så med undren,
alle til side veg de.
Nu han stanset foran kongen.
„Hil dig, folkefører,
her for din fot jeg knæler,
gir mig ganske til dig,
gaven du ej foragte,
skjønt jeg kommer sent og ene.“
Kongen smilte, sagde:
„Er du ej Arnljot Gelline?
Bud og sending fra dig
fik jeg med dem du frælste.
Væntet har jeg længe på dig. “
Arnljot kongen svarte:
„Ærend jeg ikke hadde,
vejen fant jeg ikke,
før i et syn jeg så dig
gå forbi som lyn fra Østen.“
Kongen smilte, sagde:
„ Kommer du nu til dåben,
træt av egen styrke,
Nordfolkets største kjæmpe,
da er dette fagert jærtegn.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
