Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arnljot Gelline (1870) - Fjortende sang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238 ARNLJOT GELLINE
bro, som sig strakte
ret fra jorde-sletten
mot Gud.
Kongen tok de med sig.
Luft-let og løftet,
som av egne længsler
mot lys,
steg på stråle-stige
op han i hvælvet,
det uændelige,
mot Gud.
Strålerne blev større,
englene flere,
sangen alt han hørte
fra Gud.
Mange, mange værdner
dog var tilbake,
før de rummet nådde
om Gud.
Og da de det nådde,
da var det større
æn de værdner alle,
de kom.
Strålerne var sangen,
sangen var stråler,
værdners værdner tonte
om Gud.
„Konge, rejs dig op!
fienden er nær,
fyller dal og skog
med en vældig hær.“
Finn det var som talte.
Kongen ham svarte:
„Å, du skulde væntet
en stund.
Nætop nu jeg vilde
Herren få skue,
alt i synets lue
jeg skalv.“
Svarte Finn: „Helt snarlig
Herren du skuer,
rejs dig op, så ser du
din død.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
