Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arnljot Gelline (1870) - Fjortende sang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244 ARNLJOT GELLINE
eller Kristus;
æser, åsynjer
eller engler
styrtede, styrtedes,
kjæmpende,
i undergangens
Ginnunga-gap.
Det som stred
tit i ham selv,
sloss i ørhed
over og under.
Som han tænkte,
så han talte,
alle omkring sig
skræmte han.
Kampen var deres,
kampen var gudernes,
Kristus og Ymer,
Lammet og Fenrir,
ormen og solen,
Loke og Satan,
alt i rykende
Nåstronds flammer.
Vanvid
vævet dem in i
bærsærk-villhed.
Tilbake til kampen
kapløp de,
under gik værden,
de med den,
derfor myrde,
før selv de myrdedes,
her sank alt,
selv eftermælet.
Kongens mænn- dem møtte,
få mot de mange,
stille under korset
de stod.
Jærtegn fra det høje
hævede motet:
himlen selv sig sænkte
som skjold!
Alle så mot kongen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
