Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arnljot Gelline (1870) - Fjortende sang - Femtende sang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250 ARNLJOT GELLINE
jorden hadde hyllet
sig in.
Men det var kun ledet
litt over middag,
kjæmperne de gyste
nu selv.
De som hadde sejret,
stode som slagne,
stirret ut i natten
med skræk.
FEMTENDE SANG
NATTEN EFTER
Midnat var det; Tore Hund
sat på en sten ved kongens føtter;
nætop han hadde lagt ham til rette.
Kongens blod
brant hans hånd.
Sår bar hånden; kongens blod
hadde straks lægt det, da det rørtes.
Stille sat Tore, i svære tanker;
stønnet tungt
av og til.
Rundt på marken såes lys;
koner og mødre sine søkte;
her hørtes hulken, såredes stønnen,
hist en hunds
lange hyl.
Slagets linjer højnet sig,
likene lå i mørke dynger.
Ukjænt blev væltet, frænde blev løftet;
varsom hjælp
bar ham hjæm.
Ut fra gårder rundt omkring —
både fra loft og låve, lyste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
