Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Arne
- Fjærde kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
FJÆRDE KAPITEL
Da nu den tid var kommet, at kreaturerne skulde gjætes i
skogen, vilde han gjæte. Faren satte sig derimot; han hadde jo
aldrig gjætet før og var nu i det femtende år. Men så godt talte
han for sig, at det blev som han vilde, og hele den vår, sommer
og høst var han blot hjæmme og sov; ellers i skogen med sig
selv den utslagne dag.
Dit op til sig selv tok han sine bøker med. Han læste og skar
bokstaver i barken; han gik og tænkte, længtes og sang; men når
han om kvællen kom hjæm, var faren ofte full, slog hans mor,
forbante henne og bygden, og talte om at han engang kunde
ha rejst langt bort. Da kom der også rejselængsel i gutten. Det
var ille her, og bøkerne bar ut, og somme tider var det likesom
også luften bar ut og over de høje fjælle.
Så var det at han midtsommers møtte Kristian, kaptejnens
ældste søn, som fulgte tjenestegutten til skogs efter hæstene for
at få ride hjæm. Han var et par år ældre æn Arne, let og lystig,
ustadig i al sin tanke, men midt in imellem stærk i sine forsæt.
Han talte hurtig og avbrutt, gjærne om to ting på én gang, red
hæster uten sadel, skjøt fugler i luften, fisket med flue og
forekom Arne at være målet for alt liv. Han hadde også hug til at
rejse, og fortalte Arne om fremmede land så det strålte omkring
dem. Han mærket Årnes lyst til læsning, og nu bar han op til
ham de bøker han selv hadde læst; efter hvært som Arne læste
unda, fik han nye; han sat selv der om søndagen og lærte ham at
komme til rette med geografi og landkart, og hele den sommer og
høst læste Arne, så han blev blek og mager.
Om vinteren fik han lov til at læse hjæmme, da han dels skulde
gå til konfirmationen næste år, dels altid visste at omgåes faren.
Han begynte med at gå på skole; men der syntes det ham best,
når han fik lukke øjnene og tænke sig til bøkerne hjæmme; heller
ikke var nogen bondegut længer hans kammerat.
Farens mishandling av moren tiltok med årene, likesom hans
drik og legemssmærter. Og når Arne desuagtet måtte sitte og
fornøje ham, for at skaffe moren fred den stund, og da ofte sige
ting han nu foragtet i sit hjærte, tok han had til faren. Dette
bar han dypt hos sig, såvelsom sin kjærlighed til moren. Møtte
han Kristian, gik talen fort om de store rejser og bøkerne; selv
for ham tidde han om, hvorledes det stod til hjæmme. Men
mangen gang når han kom fra de vidtfarende samtaler, gik hjæmover
alene, og tænkte på hvad han nu måske fik at møte, gråt han,
og bad Gud mellem sine stjærner at sørge for han snart måtte
få lov at rejse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 20:26:36 2025
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/bjornson/1/0353.html
