Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En glad gut - Første kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dan kunde det gå til?“ — Han vilde ikke straks tilstå det. „Har
ræven tat den?“ — ,Ja, Gud give det var ræven!“ — „Er du på
stell!“ sa moren; „hvor er det blet av bukken?“ — „Å, å, å___
jeg kom i skade for .... at sælge den for en kringle!“ —
Just i det samme han sa ordet, forstod han hvad det var at
sælge bukken for en kringle; før hadde han ikke tænkt på det.
Moren sa: „Hvad tror du nu den lille bukken tænker om dig,
når du kunde sælge den for en kringle?“
Og gutten selv tænkte på det og forstod meget godt, at han
aldrig kunde bli glad mere heri værden, — og ikke engang hos
Gud, tænkte han siden.
Så megen sorg følte han, at han lovte med sig selv aldrig mere
at gjøre noget galt, hverken at skjære rokkesnoren eller slippe
sauerne eller gå ned til sjøen alene. Han sovnet in der han lå,
og han drømte om bukken, at den var kommet til himmerige;
Vorherre sat med stort skjæg likesom i katekismen, og bukken
stod og bet løv av et skinnende træ; men Øjvind sat alene på
taket og kunde ikke komme op.
Da stak noget vått like borti øret på ham, han skvatt op.
„Bæ-æ-æ-æ!“ sa det, og det var bukken som var kommet igjæn!
„Nej, er du kommet igjæn!“ Han sprang op, tok begge
for-benene op på den og danset med den som en bror; han rykket
den i skjægget, og han vilde nætop in til mor med den, da han
hørte nogen bak sig og så jænten sitte på grønsværet like
ved siden. Nu forstod han altsammen, han slap bukken: „Er det
dig som er kommet med den?“ Hun sat og rev græs op med
hånden og sa: „Jeg fik ikke lov at beholde den; bestefar sitter
deroppe og vænter.“ Mens gutten stod og så på henne, hørte
han en skarp stemme oppe fra vejen rope: „Nå!“ Da husket
hun hvad hun skulde gjøre; hun rejste sig og gik bort til Øjvind,
stak den ene muldede hånd borti en av hans, så bort og sa: „Om
forladelse.“ Men så var også hennes mot forbi, hun kastet sig
over bukken og gråt.
Jeg mener du får beholde bukken, jeg,“ sa Øjvind og så væk.
„Skynd dig nu!“ sa bestefar oppi bakken. Og Marit rejste sig,
og hun gik med dragende ben opefter. „Du glæmmer nok
strømpebåndet dit,“ ropte Øjvind efter henne. Da vændte hun sig og så
først på båndet, siden på ham. Ændelig fattet hun en stor
beslutning og sa med tykt mål: „Det kan du beholde.“ Han gik
bort til henne og tok henne i hånden: „Takk skal du ha!“ sa han.
— „Å, ikke noget at takke for,“ svarte hun, drog et uhyre langt
suk og gik videre.
Han satte sig ned igjæn i græsset, bukken gik ved siden av
ham, men han var ikke længer så glad i den som før.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
