Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En glad gut - Annet kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
418 EN GLAD GUT
Og han fik høre hvad altsammen sa, like ned til mauren som
krøp gjænnem mosen, og ormen som pikket i barken.
Samme sommer begynte moren at lære ham at læse. Bøkerne
hadde han ejd længe og tænkt meget på, hvorledes det skulde
gå til, når også de begynte at tale. Nu blev bokstaverne til dyr,
fugler og alt som til var; men snart begynte de at gå sammen, to og
to; a stod og hvilte under et træ som het b, så kom c og gjorde
det samme; men da de kom sammen tre og fire, var det som de
blev sint på hværandre; det vilde ikke rigtig gå. Og jo længer
utover han kom, des mere glæmte han hvad de var; længst husket
han på a, som han holdt mest av; den var et lite sort lam og
var venner med alle; men snart glæmte han også a, boken hadde
intet eventyr, men bare lekser.
Så var det en dag moren kom in og sa til ham: „Imorgen
begynner skolen igjæn, da skal du følge med mig op til gården.“
Øjvind hadde hørt, at skolen var et sted hvor mange gutter lekte, og
det hadde han ingenting imot. Han var meget fornøjd; på gården
hadde han været ofte, men ikke når der var skole, og han gik
fortere æn moren op over bakkerne, for han længtet. De kom op
til livørestuen, et forfærdeligt surr som av kværnhuset hjæmme
stod imot dem, og han spurte moren hvad det var. „Det er
ungdommen som læser,“ svarte hun, og han blev meget glad, for
sådan var det også han hadde læst, før han kjænte bokstaver. Da
han kom in, sat der så mange barn omkring et bord, at der ikke
var flere i kirken; andre sat på sine nistekopper langs væggene,
nogen stod i små hoper omkring en tabel; skolemesteren, en
gammel gråhåret mann, sat på en krakk nede ved gruen og stoppet
sin pipe. Da Øjvind og moren trådte in, så de alle op, og
kværnhus-surret stanste, som når de dæmmet i rænnen. Alle så
på de intrædende, moren hilste på skolemesteren, som hilste
igjæn.
„Her kommer jeg med en liten gut som vil lære at læse,“ sa
moren. „Hvad heter den kroppen?“ sa skolemesteren og grov
ned i skinnposen efter tobak.
„Øjvind,“ sa moren; „han kan bokstaverne, og han kan lægge
sammen.“ — „Å nej da,“ sa skolemesteren, „kom hit, du
hvit-hode!“ Øjvind gik bort til ham, skolemesteren fik ham på fanget
og tok huen av ham. „For en vakker liten gut!“ sa han og strøk
ham i håret; Øjvind så ham op i øjnene og lo. „Er det av mig
du ler?“ han rynket brynene. ,Ja, det er det,“ svarte Øjvind og
skratlo. Da lo også skolemesteren, moren lo, barnene skjønte
også de fik lov at le, og så lo de allesammen.
Dermed var Øjvind kommet in på skolen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
