Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En glad gut - Ottende kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN GLAD GUT 447
Til
ungkarl Øjvind Pladsen på landbruksskolen!
Dit brev har jeg rigtig fåt av skolemesteren, og jeg vil svare,
siden du ber mig. Men jeg er rædd for det, da du nu er så lærd,
og jeg haver en brevbok, men den vil ikke passe. Så må jeg prøve,
og du får ta viljen for gjærningen, men du må ikke vise det frem,
for da er du ikke den jeg tænker. Du skal heller ikke gjæmme
det, da kan nogen let få se det, men du skal brænne det, og det
skal du love mig. Det var så mange ting jeg vilde skrive om,
men som jeg ikke rigtig tør. Vi haver fåt en god høst, poteten står
i høj pris, og her på Hejdegårdene har vi nok av den. Men bjørnen
har været slem med buskapen i sommer; for Ole Nedregårdene
slog han ned to naut, og for vor husmann skamferte han ett, så
hun måtte slagtes. Jeg væver på en meget stor væv, den er
likesom det skotske tøj, og det er vanskeligt. Og nu vil jeg fortælle
dig, at jeg ænnu er hjæmme, og at andre gjærne vilde ha det
anderledes. Nu haver jeg ikke mere at skrive om for denne gang,
og derfor må du leve vel.
Marit Knudsdatter.
D. u. s.
Du må ændelig brænne dette brev.
Til
agronom Øjvind Thoresen Pladsen!
Det haver jeg sagt dig, Øjvind, at den som vandrer med Gud,
han er i den gode arvedel. Men nu skal du høre mit råd, og det
er ikke at tage dig værden med længsel og gjænvordighed, men stole
på Gud og ej lade dit hjærte fortære dig; ti da har du en Gud
foruten ham. Det må jeg dernæst sige dig, at din far og din mor
befinner sig vel; men jeg haver ondt i en hofte; ti nu slår krigen
op igjæn og alt det man der har lidt. Hvad ungdommen sår, det
alderdommen høster, og det både i ånden og i legemet, som nu
svier og værker og frister til idel klage. Men klage skal
alderdommen ikke; ti lærdom rinner av sårene, og tålmod prædiker
værken, at mennesket kan bli stærkt nok mot den siste rejse.
Idag haver jeg grebet pennen for mange årsakers skyll, og først og
fremst for Marits skyll, som er en gudfrygtig pige bleven, men er
let på foten som en ren og av mange forsæt. Ti hun vil gjærne
holde sig til ett, men kan det ikke for sin natur, men det haver
jeg ofte set, at med slikt svakt hjærtetøj er Vorherre lemfældig og
langmodig og lar ej friste over formue, så hun brækkes i stykker;
ti hun er meget skjør. Brevet gav jeg henne rigtigen, og hun
skjulte det for alle undtagen sit eget hjærte. Og vil Gud give den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
