Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En glad gut - Tiende kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
458 EN GLAD GUT
var gåt bort. For at kunne se, hældet han hodet dygtig bakover,
staven holdt han i højre hånd, og den venstre holdt han spænt i
siden når han ikke gestikulerte, men det gjorde han aldrig
stærkere æn ved at sende den halvt ut ifra sig, og holde den stille
der som en vakt om sin værdighed. „Er det søn din som står
bak dig?“ begynte han med rask stemme. — „De siger så.“ —
„Øjvind heter han, ikke så?“ — ,Jo, de kaller ham Øjvind.“ —
„Han har været på en av disse akerskolerne der sørpå?“ —
„Det var noget slikt, ja.“ — „Nej jænten min, hun datterdatter
min, Marit ja, hun er blet galen på det siste.“ — „Det var lejt.“
— „Hun vil ikke gifte sig.“ — „Nu da?“ — „Hun vil ingen ha
av alle de gardgutter som byr sig til.“ — ,Jaså?“ — „Men det
skal være hans skyll, hans som står der.“ — ,Jaså?“ — „Han
skal ha gjort henne hodetullet; ja han der, søn din, Øjvind.“ —
„Det var som pokker.“ — „Ser du, jeg liker ikke at nogen tar
hæstene mine, når jeg slipper dem til fjælls, liker heller ikke at
nogen tar døttrene mine, når jeg slipper dem til dans, liker det
slet ikke.“ — „Nej, det forstår sig.“ — Jeg kan ikke gå efter;
jeg er gammel, jeg kan ikke passe på.“ — „Nej-nej; nej-nej!“ —
,Ja, ser du, jeg vil holde skik og orden; der skal stabben stå, og
der skal øksen ligge, og der kniven, og der skal de sope, og der
skal de kaste ut, ikke utenfor døren, men der i kroken, der nætop,
ja, og ikke noget annet sted. Altså når jeg siger til henne: ikke
ham, men ham! så skal det være ham — og ikke ham!“ —
„Naturligvis.“ — „Men slik er det ikke; i tre år har hun sagt nej,
og i tre år har det ikke været godt imellem os. Dette er ondt;
og er det ham som er grunnen, så vil jeg sige ham, så du hører
det, du som far er, at det nytter ham ikke; han får slutte.“ —
— ,Ja-ja.“ — Ole så en stund på Tore, da sa han: „Du svarer
så kort?“ — „Den pølse er ikke længer.“
Her måtte Øjvind le, skjønt hans sinn ikke var til det. Men
hos frejdige mennesker står frygten altid på grænsen av latter, og
nu fik han hældning til det siste. „Hvad ler du av?“ spurte Ole
kort og skarpt. — ,Jeg?“ — „Ler du av mig?“ — „Bed Gud
bevare mig!“ men hans eget svar gav ham latterlyst. Dette så Ole
og blev aldeles rasende. Både Tore og Øjvind vilde bøte av med
alvorligt ansigt og bøn om at gå in; men det var tre års harme
som søkte luft, og derfor var den ikke til at stanse. „Du må ikke
tænke at gjøre nar av mig,“ begynte han; Jeg går i lovligt ærend,
jeg sørger for mit barnebarns lykke, således som jeg forstår den,
og hvalpungers latter hindrer mig ikke. En opdra’r ikke jænter,
for at kaste dem ned i den første husmannsplass som vil lukke
op, og man styrer ikke hus i fyrti år, for at levere altsammen til
den første som narrer jænten. Datter min gik og skapte sig så
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
