Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En glad gut - Tiende kapitel - Ellevte kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
selv og så på farens rynkede bryn; — nu kom der snart noget.
Tore drog et langt suk, rejste sig, så inover, og traf sønnens blik.
Han stanste og så længe på ham. — „Min vilje var det at du
opgav henne; ti man skal nødig tigge eller true sig frem. Vil du
ikke avstå derfra, så tør du ved leilighed sige mig til, og kanske
jeg så kan hjælpe dig.“ — Han gik til sit arbejde, og sønnen
fulgte.
Men om kvællen hadde Øjvind sin plan færdig; han vilde søke
om at bli amtsagronom og be bestyreren og skolemesteren at hjælpe
sig. „Holder hun så ut, skal jeg med Guds hjælp vinne henne
gjænnem mit arbejde.“
Han væntet forgjæves på Marit den kvæll, men han sang, mens
han gik der, den sang han holdt mest av:
Løft dit hode, du raske gut!
Om et håb eller to blev brutt,
blinker et nyt i dit øje,
straks det får glans av det høje!
Løft dit hode, og se dig om!
Noget er der, som roper: Kom! —
noget med tusene tunger,
som om frejdighed sjunger.
Løft dit hode; ti i dig selv
blåner også et utstrakt hvælv,
hvor der med harper klinger,
jubler, toner og svinger.
Løft dit hode, og sjung det ud!
Aldrig kuer du vårens skudd;
hvor der er gjærende kræfter,
skyter det året efter.
Løft dit hode, og tag din dåb
av det høje, strålende håb,
som over værden hvælver
og i hvær livsgnist skjælver!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
