Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En glad gut - Ellevte kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
462 EN GLAD GUT
„Ikke hemmelig.“ — Jeg vet nok at alting behager dig mest,
som går hemmelig til; men at vise mot behager dig også. Idag
kommer jeg til at tale længe med dig, og nu må du høre.“ —„ Er
det sant du søker om at bli amtsagronom?“ — ,Ja, og jeg blir
det nok. Dermed har jeg en dobbelt hensigt, først den at vinne
stilling, men dernæst og især den, at utrette noget som din morfar
kan se og skjønne. Det træffer sig så heldig, at de fleste opsittere
på Hejdegårdene er unge folk, som vil forbedringer og forlanger
hjælp; penger har de også. Så begynner jeg der; jeg skal rette
på alt, fra deres fjøs til deres vandledninger, jeg skal holde
foredrag og arbejde, jeg skal så at sige belejre gamlingen med gode
gjærninger.“ — „Dette er kjækt talt; mere, Øjvind!“ — ,Ja, det
annet skal handle om os to. Du må ikke rejse.“ — „Når han
befaler det?“ — „Og ikke ha noget hemmeligt, hvad os to angår.“
— „Når han plager mig?“ — „Men vi opnår mere og beskytter
os bedre ved at la alt bli offentligt. Vi skal nætop være så meget
under folks øjne, at de altid må tale om hvor vi holder av
hværandre; des snarere ønsker de at det må gå os vel. Du må ikke
rejse. Der er fare for dem som skilles, at der kan bryte snak
in imellem dem. Vi tror ikke noget det første år, men vi kan
begynne så småt at tro det annet. Vi to skal møtes én gang om
uken, og.le bort alt det onde som de vil sætte imellem os; vi skal
kunne møtes på en dans og træ takten, så det synger, mens de
sitter rundt om, som baktaler os. Vi skal møtes ved kirken og
hilse til hværandre, så alle de ser på det, som kunde ønske os
hundre mile fra hværandre. Digter nogen en vise om os, så
sitter vi sammen og prøver på at lage en som kan svare; det må
altid gå, når vi hjælpes ad. Ingen kan nå os når vi holder
sammen, og viser folk at vi også holder sammen. Al den ulykkelige
kjærlighed tilhører enten rædde folk eller svake folk eller syke
folk eller beregnende folk, som går og vænter på en viss
lejlighed, eller listige folk, som tilsist svir for sin egen list, eller
sanselige folk, som ikke holder så vidt av hværandre at stand
og forskjel kan glemmes, — de går og stikker sig væk, sender
brev, skjælver ved et ord, og frygten, denne bestandige uro og
stikken i blodet, tar de så tilsist for kjærlighed, føler sig
ulykkelige og løses op som sukker. Pytt san, holdt de rigtig av
hværandre, så frygtet de ikke, så lo de, så gik de åpent like på
kirkeporten i hvært smil og hvært ord. Jeg har læst om det i bøkerne,
og jeg har set det selv også: det er skralt med den kjærligheden
som går bakvejer. Den må begynne i hemmelighed, fordi den
begynner i unseelse; men den må leve i åpenhed, fordi den lever
i glæde. Det er som i løvskiftningen, at det ikke kan gjæmme sig,
det som vokse skal, og i alle fall så ser du, at alt det som er tørt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
