Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Småstykker
- Trond
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
SMÅSTYKKER
TROND
(1856)
Alf het en mann som hadde stort håb av sine sambygdinger,
fordi han gik fremfor de fleste både i arbejde og råd. Men
da den mann var tredive år, drog han til fjælls og ryddet sig plass
to mile fra folk. Mange undret sig over at han holdt ut dette
naboskap med sig selv, men de undret sig ænnu mere, da om
nogen år en ung jænte fra dalen vilde dele det med ham, og det
just den som hadde været den gladeste ved alle deres samlag
og danser.
De blev kallt „skogfolket“, og han kjæntes under navnet „Alf
i skogen“; folk så længe efter ham når han fantes ved kirke
eller i arbejde; ti de forstod ham ikke, og han brydde sig heller
ikke med at forklare sig. Konen hadde blot været et par ganger
i bygden, og den ene gang for at få et barn holdt over dåben.
Dette barn var en søn som blev kallt Trond. Efter som han
vokste til, talte de oftere om at de måtte ha hjælp, og da de
ikke kjænte råd til at ta et voksent menneske, tok de hvad de
kallte et halvt: de fik en fjortenårs jænte i huset, som stelte
med gutten når forældrene var i marken.
Hun var ikke fri for at være enfoldig, og gutten mærket snart,
at det moren sa ham var let at få fat i, men det Ragnhild gav
var tungt. Faren talte han ikke stort med, og han var heller rædd
ham; ti der måtte være så stillt når han var inne.
Så en julekvæll — de brænte to lys på bordet, og faren drak
av en flaske som var hvit — tok faren gutten op til sig, satte ham
på fang, så ham strængt i øjnene og ropte: „Huf, gut!“ Da la
han mildere til: „Du er ikke så rædd ænda; tåler du et eventyr?“
Gutten svarte ingenting, men så stort på faren. Da fortalte denne
ham om en mann fra Våge, som het Blessommen. Han var i
Kjøbenhavn, den mann, for at få kongens ret i en sak han førte,
og det drog ut, så julekvællen kom på ham; men det syntes ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 20:26:36 2025
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/bjornson/1/0476.html
