Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Småstykker - Bjørnejægeren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BJØRNEJÆGEREN 487
en præstesøn at lyve; det er ænnu styggere at lære stakkars
bondebarn dertil.“ Og så slap gutten med det for den gang.
Men den næste dag på skolen (læreren blev kallt op til præsten,
og barnene rådde sig selv) var Marit den første som bad Torvald
fortælle noget om bjørnen igjæn. „Du blir så rædd,“ sa han.
— „Å, jeg får vel tåle det,“ sa hun og flyttet sig nærmere til
bror sin. — „Ja, nu kan I tro den skal bli skutt, da!“ sa
Torvald og nikket med hodet; „der er vel kommet kar til bygden
som kan skyte den! Aldrig så såre hadde Lars skytter hørt tale
om bjørnehiet i Præst-uren, før han kom sættende over 7
præste-gjæll med en rifle, så tung som den øverste kværnstenen, og så
lang sorn herfra og hen til ham Hans Volden der.“ „J-ø-ss!“
skrek alle barnene. „Så lang?“ gjæntok Torvald, „ja, den er
sikkert så lang som herfra til stolen.“ „Har du set den?“ spurte
Ole Bøen. „Om jeg har set den? Jeg har været med til at
pusse den ren, jeg; for du må vite, dertil vil han ikke ha hvær
mann. Ja, det forstår sig, jeg kunde ikke løfte den; men det var
nu også det samme, — jeg pusset bare låsen, og du kan tro det
er ikke det letteste arbejde.“ „De siger den riflen ikke skal træffe
godt på det siste,“ sa Hans Volden, han la sig bakover med begge
ben mot pulten. „Nej, siden Lars den gang oppi Osmarken skjøt
på bjørnen som sov, klikker det to ganger og skyter fejl den
tredje.“ „Ja, når han skjøt på en bjørn som sov,“ sa jænterne;
— „den tosk!“ la gutterne til.
„Det er bare én måte hvorpå det kan rettes,“ sa Ole Bøen,
„ nemlig ved at drive en orm lyslevende in i pipen.“ „Ja, det
vet vi allesammen,“ sa jænterne; de vilde høre noget nyt. „Nu
er det vinter, orm kan ikke finnes, og derfor stoler nok ikke Lars
ganske på riflen sin,“ sa Hans Volden betænkelig. „Han vil jo
ha Nils Bøen med?“ spurte Torvald. „Ja,“ sa gutten fra Bøen,
som herom måtte vite best besked; „men Nils får hverken lov
av sin mor eller søster. Faren døde bestemt av det kast han
hadde hat med bjørnen oppå sæteren ifjor, og nu har de ingen
annen æn Nils.“ „Er det da så farligt?“ spurte en liten gut.
„Farligt?“ sa Torvald; „bjørnen har 10 manns vett og 12 manns
styrke.“ „Ja, det vet vi,“ sa jænterne atter; de vilde ændelig
høre noget nyt. „Men Nils er lik far sin; han går nok med.“
— „Ja visst går han med,“ sa Ole Bøen; „idag tidlig, før nogen
der borti gården var oppe, så jeg Nils Bøen, Lars skytter og en
til dra opover, hvær med sin rifle; jeg undrer mig på, om det
ikke bar til Præst-uren.“
„Var det tidlig?“ spurte barnene i kor. „Ska-tidlig! Jeg var
oppe, før mor slog ild.“ „Hadde Lars den lange riflen?“ spurte
Hans. „Ja, det vet jeg ikke; men den han hadde, var så lang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>