Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Småstykker - En ny feriefart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
516 SMÅSTYKKER
faller in i en Finns flokk, slagtes i regelen straks, og når ejeren
kommer, er intet at se. Forstår sig, han gjør gjængjæll, når han
kan. Men det er ikke altid han kan.
Finnen lever udmærket. Rensdyrets blod, hvorav han koker
suppe, og dets kjøtt og mælk er så fet og stærk mat, at ikke alle
av os kan nyde den, selv når vi lager den på vor vis. Når maten
sættes frem, bydes mel og salt med det samme; man lager da
selv sit brød og steker det på hællen. Jeg fortæller så meget om
Finnen, fordi jeg selv aldrig kunde bli træt av at spørge, og
for-utsætter at det vil gå andre rejsende likeså. Embedsmænnene
deroppe holder av Finnerne og fortæller trolig om dem. En
ting-rejse der nordpå er ofte en utfart over ødefjællene i pilsnar kjørsel
med rensdyr. Vejviseren kjører foran, dernæst den rejsende, så
en ren med tøjet; den siste er ofte et utæmmet dyr, hæftet til
den rejsendes pulk for at holde igjæn, og herav kan de
kosteligste scener opstå. Farten er farlig nok, på grunn av at den best
tæmmede ren dog er et villt dyr der pryler løs både på mann
og pulk, når han blir træt — sætter sig selv på, når det går
nedover, og vil overhode ingenting uten først efter mange kunster.
Farten går vælt i vælt, men tømmen er godt viklet om armen,
dyret må følgelig vænte, og pelsklædningen hytter mot sneen;
derfor bare op igjæn — nogen kunster, og atter avsted.
Men jeg kan ikke slutte med at fortælle om Finnerne uten også
at minnes Else Marie Schancke i Tanen, om hvem jeg hørte
av mangfoldige, da jeg først hadde lært at spørge. Hun kalles
„mora av alle Finner på fjællene deromkring, og hun har i sanhed
været en mor for dem! Gift med en rik handelsmann, gav hun
sin og mannens formue til Finnerne og offret det meste av sit liv
til deres omsorg, skjønt hun var mor til tolv barn, og sat for et
stort hus. Et eksempel blant alle: kvællen før julekvæll, da Else
Marie delte maten ut i en stor kreds av slægt og gjæster, kom
en Finn in og bad henne med tårer at følge ham, skjønt det var
langt til fjælls og i uvejr; hans kone hadde ligget to døgn i
bar-selnød; hvis ikke „mor“ vilde ta med, så gaves der ikke frælse.
Såvel hennes barn som gjæsterne sa ham, at en kvinne på 72 år
kunde ikke ta til fjælls mot natten ogi uvejr, og æn mindre så
langt bort. Men Finnen kjænte „mor“; han holdt sig til henne
selv og bad Gud hjælpe ham at be. Da rejste den gamle sig, én
måtte avsted efter hennes ski, en annen efter hennes finnepæsk,
mens hun selv fant mat og medicin sammen og klædde sig som
Finnen; hun fulgte ham så på ski opover i snefoket. Såvel den
nat som dag derefter blev hun borte; de hadde alt samlet sig
over julegrøten, og just ikke med glade tanker, da hun rask kom
in, hilste, hilstes og omringedes. Men hun vilde ingen ænse, hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
