Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jærnbanen og kirkegården - Første kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
formannskapet, og efterhånden in i alt hvori han selv stod. De
kjørte altid sammen til møterne, hvor Lars aldrig talte; men på
vejen til og fra fik Knut hans mening at vite. De ansåes for
uadskillelige.
*
En vakker høstdag var formannskapet samlet, for blant annet
at overveje et forslag fra fogden om at sælge præstegjællets
kornmagasin og for kapitalen stifte en liten sparebank. Knut Åkre,
ordføreren, vilde visst ha været med herpå, hvis han hadde ståt
frit i saken. Men dels var forslaget fra fogden, som Wergeland
ikke likte, følgelig heller ikke Knut, dels var kornmagasinet
opbygd av Knuts mægtige farfar og skjænket til bygden. Det var
ikke frit at han så en personlig fornærmelse i forslaget, hadde
derfor ikke talt med nogen derom, ikke engang med Lars, og
denne talte aldrig om noget som en annen ikke først hadde bragt
på bane.
Som ordfører oplæste Knut Åkre forslaget uten at føje nogen
mening til. Men som hans vis var, så han bort på Lars, der
gjærne stod eller sat litt avsides med et halmstrå mellem tænnerne,
det han altid fant sig når han kom i tale med en mann. Han
brukte det enten til tannstikker, eller han lot det hænge løst i
den ene munnvik, mens han drejde det hurtigere eller
langsommere, eftersom hans stemning var til. Med forundring så Knut
at halmstrået gik meget hurtig. Han spurte raskt: „Tror du vi
skal gå in på dette?“ Lars svarte tørt: „Ja, jeg tror.“ Hele
formannskapet, som følte at Knut var av en ganske annen mening,
studset og så på Lars, men denne sa intet videre, heller ikke
blev mere spurt. Knut bøjde av til en annen sak, som om intet
var forefallt. Først mot slutten av møtet tok han saken atter op
og spurte meget likegyldig, om man ikke skulde sende fogden det
tilbake til nærmere overvejelse, da det visst ikke ramte bygdens
mening; ti bygden hadde kornmagasinet kjært. Ingen svarte. Knut
spurte om han skulde føre til protokols: Saken ansees ikke
hensigtsmæssig. „Mot én stemme,“ føjde Lars til. „Mot to,“ sa en
annen straks, „mot tre,“ en tredje, og føræn ordføreren visste av
det, var der altså flertal for saken. Han blev så overrasket at
han glæmte at sige imot, han førte til protokols og læste op med
lav røst: „Saken instilles til antagelse. Møtet hævet.“ Han var
blussende rød i ansigtet, idet han rejste sig og la protokollen
sammen, men tænkte ved sig selv, han skulde nok ta dette igjæn
i repræsentantskapet! Ute på gården spænte han sin hæst for, og
Lars kom og satte sig op hos ham. De talte om adskilligt på
hjæmvejen, men ikke om dette.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
