Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Første kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10 FISKERJÆNTEN
rodde ham ut på fjorden, hun tok ham med på sine længere
fisketurer, snart gjorde han også natteturene med. Da rodde de
ved solnedgang utover i den lyse sommerstillhed. Han blåste
fløjte, eller hørte på henne som fortalte ham alt hun visste, om
havmænn, draug, forlis, fremmede land og sorte folk, sådant som
sjømænnene hadde fortalt. Hun delte sin mat med ham, som
hun delte sin kunskap, og han mottok alt uten at gi noget igjæn;
ti han hadde ingen mat med hjæmmefra, og ingen fantasi med fra
skolen. De rodde til solen gik ned over snefjællene, la så til
land ved en holme og gjorde ild op, d. v. s. hun samlet kvist og
kvas ihop; han sat og så på. En av sin fars havtrøjer og et
åklæ hadde hun slæpt med til ham, deri blev han inpakket. Hun
passet ilden, og han sovnet in; hun holdt sig våken ved at synge
stumper av viser og salmer; hun sang med stor, klar røst, intil
han sovnet, siden sagte. Når solen atter stod op på den annen
side og som forbud skjøt en gulkold lysning foran sig over fjæl-
lene, vækket hun ham. Skogen stod ænnu sort, engen mørk,
men begynte at bli brunrød og blinkende, intil fjællkammen glødet,
og alle farver kom skyllende. Så drog de båten på vandet igjæn,
den skar stripe i den sorte morgenbris, og snart lå de på grunnen
i lag med andre fiskere.
Da vinteren kom, og turene stanste, søkte han henne i hennes
hjæm; han kom jævnlig igjæn og så på henne, mens hun arbejdet;
men hverken hun eller han talte stort; det var som sat de sam-
men og væntet sommeren. Da den kom, blev desværre også
denne nye utsigt til liv tat fra ham; Gunlaugs far døde, og hun
forlot byen, og gutten blev på lærernes råd sat i boden. Der stod
han sammen med moren; ti faren som efterhånden hadde fåt
farve av de gryn han vejde, måtte til sengs i bakværelset. Derfra
vilde han dog ænnu være med i alt, måtte høre hvad hvær især
solgte, lot som han ikke hørte, til han fik dem så nær at han
kunde klipe dem. Og da væken var blet ganske tør i denne lille
lampe, så sluknet den en nat. Konen gråt uten at vite bestemt
hvorfor, men sønnen kunde ikke klipe en tåre. Da de hadde
penger nok at leve av, hævet de handelen, utryddet hvært minne,
og gjorde boden om til dagligstue. Der satte moren sig in ved
vinduet og strikket strømper; Pedro satte sig i det væirelse som
var på den annen side av gangen, og blåste fløjte. Men straks
sommeren kom, kjøpte han en liten, let sejlbåt, drog over til hol-
men, og lå hvor Gunlaug hadde ligget.
Og som han en dag hvilte der borti lynget, så han en båt styre
like mot, lægge til ved siden av hans, og Gunlaug stige ut. — Hun
var aldeles den samme, blot fullvoksen og højere æn andre kvinn-
folk. Men nætop som hun nu fik øje på ham, veg hun gan-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
