Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fjærde kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28 FISKERJÆNTEN
„Ha, ha, ha, ha," lo den lyse latter, „tar De mig for en annen?"
Hun nægtet ivrig, hastig og løp i vrede, men han løp efter og
snakket i ett væk, mens han løp, overordentlig hurtig og med den
sammenløpne uttale folk får, som bruker flere sprog. — „Ja, jeg
kan godt holde følge, for jeg løper udmærket — det nytter Dem
ikke; jeg må tale med Dem, jeg går her på ottende kvællen."—
„På ottende kvællen!" — „På ottende kvællen, ha, ha, ha, jeg
skulde gjærne gå her i otte til, for vi to passer sammen, ikke
sant? Det nytter Dem ikke, jeg slipper Dem ikke, for nu er De
træt, kan jeg se." — „Nej, jeg er ikke." — „Jo, De er!" — „Nej,
jeg er ikke." — „Jo, De er! Tal da, hvis De ikke er træt!" —
„Ha, ha, ha!" — „Ha, ha, ha, ha! Ja, det er ikke at tale!" og så
stanste de. De skiftet nogen raske ordtak, halvt i skjæmt og halvt
i alvor; derpå priste han Spanien, det ene billed jog det annet;
til slut bante han småbyen under deres føtter, — det første fulgte
Petra med lysende øjne, det annet suste for hennes øren, mens
hennes øjne gled op og ned efter en gullkjæde han hadde to
ganger om halsen. „Ja, den," sa han ilsomt, og drog frem det
siste stykke av kjæden hvortil et gullkors var fæstet, — se, den
tok jeg med i kvæll for at vise frem i sangforeningen, den er fra
Spanien. De skal høre dens historie." Og nu fortalte han: „Da
jeg var i det sydlige Spanien, kom jeg til en skytterfæst og vant
denne præmie; den blev ved fæsten overrakt mig med følgende
ord: Tag den med til Norge og skjænk den fra spanske kaval-
lerer som ærbødig hyldning til den skjønneste kvinne i Deres
hjæmstavn. Derpå rop og fanfarer, fanerne viftet, kavallererne
klappet, og jeg mottok gaven!" — „Nej, hvor ypperligt!" utbrøt
Petra; ti for hennes syn lyste straks den spanske fæst med de
spanske farver og sange, spanierne stod brune under vinhøjene
i aftensolen og sendte sine tanker til den skjønneste kvinne i
snelandene. Han var en godmodig ung mann med al sin under-
lige travlhed og selvinbildning, og nu blev han stående her og
fortælle henne. — Det ene billede efter det annet øket hennes
længsel, og ganske hensat i det vidunderlige land, begynte hun at
nynne den spanske sang hun nylig hadde hørt, og litt efter litt at
bevæge sine føtter i dens takt. „Hvad? De kan danse de span-
ske danser!" ropte han. — „Ja," nynnet hun i dansetakt, slog
smæll med fingrene for at efterligne kastagnetter; ti hun hadde
set spanske sjømænn danse. — „De fortjener de spanske kaval-
lerers gave," utbrøt han, som tændt av en lys tanke; „De er den
skjønneste kvinne jeg har møtt!" — han hadde løftet gullkjæden
av sin hals og kastet den med lette hænder flere ganger om
hennes, før hun ænnu forstod det. Men da hun forstod det,
overdroges hun av den dype skamrødme som var henne egen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
