Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sjette kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48 FISKERJÆNTEN
i fordums dager lagt fra land med henne; det var meget længe
siden, men hun måtte huske det nu, da han rodde datteren bort.
Så snart hun så ham komme ene tilbake, rejste hun sig og gik;
ti så visste hun at datteren var kommet vel ombord. Hun tok
ikke vejen hjæm, men længer utover; der fant hun i mørket stien
som førte over fjællene, og slog in på den. I byen stod hennes
hus tomt og sønderslåt i over en måned; hun vilde ikke tilbake,
før hun hadde fåt godt brev fra sin datter.
Men i denne tid var stemningen imot henne også prøvd. Alle
slags lavere naturer føler en hissende glæde i at slå sig sammen
til forfølgelse av de stærke, men kun så længe disse kan gjøre
motstand; når de ser at de lar sig rolig mishandle, går der en
følelse av skam over dem, og der hysses ad den som ænnu
sender en sten. Man hadde her glædet sig til at høre Gunlaugs
mægtige røst larme i hulvejen, man hadde tænkt sig henne på-
kalle sjøfolkenes hjælp og opby til gatekrig. Da hun ikke viste
sig, blev folk den tredje kvæll næppe til at styre, man vilde in
efter henne, man vilde kaste de to fruentimmer ut på gaten, følge
dem av byen, jage dem! Vinduerne var ikke istandsat siden for-
rige nat; under mængdens hurra krøp to mann igjænnem for at
åpne døren — og in stormet skaren! De létte i alle rum, oppe
og nede, de sprængte dører, de slog i stykker hvad der stod i
vejen, de søkte i hvær krok, tilsist i kjælderen efter mor eller
datter, men intet menneske fantes. En øjeblikkelig stillhed fallt
over folk, så snart denne opdagelse var gjort; de der var inne
kom ut, en efter en, og gjæmte sig bak de andre. Om litt var
plassen foran huset tom.
Snart fantes der dem i byen som sa, at dette hadde været
uværdig fremgangsmåte mot to værgeløse kvinnfolk.
Man drøftet så længe det forefallne, til man blev enig om, at
hvad æn Fiskerjænten hadde forbrutt, så hadde Gunlaug ikke
skyll deri, hvorfor der var gjort henne stor uret. Hun blev hårdt
savnet i byen; slagsmål og optøjer på grunn av drukkenskap tok
på at høre til dagens orden; ti byen hadde tapt sit politi. Man
savnet også hennes mægtige skikkelse i døren, når man gik forbi;
især savnet sjømænnene henne. Ingensteds blev der dog som hos
henne, sa de; ti der var hvær blet behandlet efter fortjeneste,
hadde hat sin rang i hennes tiltro og hennes hjælp i hvad der
kom på. Hverken sjøfolkene eller skipperne, hverken arbejds-
herrerne eller husmødrene hadde forståt hvad hun var værd, før
nu hun var kommet bort.
Derfor drog et eneste glædesbudskap gjænnem byen, da en
hadde set henne sitte i sit hus og steke og koke som før. Enhvær
måtte op for selv at overtyde sig om, at ruterne var sat in, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
