Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Syvende kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58 FISKERJÆNTEN
det fik en god ænde, og det vilde jeg så gi det." — „Nå, så det
vilde De! Ja så. Der er ingenting i vejen, digteren er død. Natur-
ligvis er han ikke korrekt længer, og De som hverken kan tale
eller læse, vil så digte ham om; — ja, det er norsk!" Petra forstod
ikke et ord; kun at det gik henne imot, forstod hun, og begynte
at bli bange. „Får jeg ikke lov?" spurte hun sagte. — „Jo, gud-
bevars, der er ingenting i vejen, værsgo! — Hør," sa han i en
forandret tone, idet han gik like til henne, „De har ikke mere
begrep om skuespill æn en kat. Og De har ingen ævne hverken
for det komiske eller det tragiske, jeg har nu prøvet Dem i begge
dele. Fordi De har et kjønt ansigt og en kjøn figur, har folk vel
bildt Dem in at De kan spille meget bedre æn min kone, natur-
ligvis! og så vil De op i den største rolle i repertoiret og digte
den om med det samme; — ja, sådan er Nordmænnene, det er
folk som kan gjøre det." — Petra var blet mere og mere kort-
åndet og strævde og strævde; ændelig våget hun at hviske: „Får
jeg virkelig ikke lov?" Han hadde ståt og set ut av vinduet, og
var viss på hun var gåt; forbauset vænder han sig om; men ved
at se hennes bevægelse og den forunderlige styrke hvormed den
formet alt hennes væsen, står han en stund stille, griper pludselig
efter boken, og siger atter med en stemme og en mine hvori alt
foregående er utslettet: „Tag her, det stykke her, og læs lang-
somt, lad mig bare høre stemmen. — Nå, lad høre!" Men hun
kunde ikke læse; ti hun kunde ikke se bokstaverne. „Ikke for-
knyt, nå!" —- Hun læste ændelig, men koldt, farveløst; han bad
henne læse op igjæn „med mere følelse"; da blev det ænnu værre.
Så tok han boken rolig fra henne og sa: „Nu har jeg prøvet Dem
på alle facons, så jeg har intet ansvar. Jeg forsikkrer Dem, beste
jomfru, om jeg sender min støvle in på scenen, eller jeg sender
Dem, vil det gjøre samme intryk, nemlig et højst mærkeligt.
— Og så må det være nok!" Men som siste anstrængelse våget
Petra bønlig: „Jeg tror dog jeg forstår det, når jeg bare får —"
— „Ja naturligvis — hvær fiskerflække forstår det langt bedre
æn vi; det norske publikum er det mest oplyste i værden....
Ja, vil nu ikke De gå, så går jeg!" Hun vændte sig mot døren
og brast i gråt. „Hør," siger han; ti denne hæftige bevægelse
tændte et lys i ham; „det er dog vel ikke Dem som igår gjorde
skandale i teatret?" — Hun vændte sig ildrød om og så på ham.
„Jo visst er det Dem, nu kjænder jeg Dem, „Fiskerjænten"! Jeg
var efter teatret sammen med en herre fra Deres fødeby; han
„kjænte Dem godt". Nå, så det er derfor De så gjærne vil til
teatret; De vil prøve Deres kunster der, — sådan! Hør: mit
teater er et anstændigt sted, jeg fraber mig alle slags prøver på
at omdanne det. — Gå! — Vil De gå, siger jeg!" — og Petra på
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
