Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Niende kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72 FISKERJÆNTEN
siste forsøk på at få vite årsaken. ,,Nu skal du sige mig det!"
ropte hun og holdt Petras hænder. — ,,Nej, ikke for alt i værden!"
— ,Ja, men jeg vet hvad det er!" ropte hun igjæn; Petra så på
henne og skrek, men Signe ropte: ,,Far vet det også!" Petra
skrek ikke, hun hylte og slet sig løs, kom til gangdøren, men der
tok atter Signe henne; da vændte Petra sig for at kjæmpe, hun
vilde bort for hvær pris; hun lo, mens hun brøtes, men der hang
tårer i hennes øjne; — da slap Signe — Petra ut, men Signe efter.
Begge in på Signes kammer.
Der tok Signe henne om halsen, og Petra slog sine armer om
henne.— ,,Gud, vet I det?" hvisket hun. Og Signe hvisket igjæn:
,Ja, vi var deroppe med rådsdrengen, han hadde set dig — og vi
fant stigen!" — Nyt skrik og ny flugt, men denne gang blot hen
i sofahjørnet, hvor hun gjæmte sig. Signe kom snart efter, hun
la sig halvt over henne og fortalte in i øret på Petra den hele
opdagelsesrejse med dens brænnende følger; — det som for en
stund siden hadde kostet henne både tårer og frygt, syntes henne
nu så morsomt at hun fortalte det med lune, Petra hørte og
stoppet ørene, så op og gjæmte sig skiftevis. Da Signe var færdig,
og de atter begge hadde sat sig sammen der i mørket, hvisket
Petra: ,,Vet du hvad det er? . .. Jeg kan umulig sove klokken
ti, når vi går hvær til sit; det vi har læst, har ænnu for meget
magt over mig. Så lærer jeg det utenad, alt det beste av det;
jeg kan på den måte hele scener utenad og læser dem så højt for
mig selv. Da vi kom til Romeo og Julie, syntes mig dette det
dejligste på jorden; jeg blev vill og gal, jeg måtte prøve hint med
taugstigen, jeg hadde aldrig før tænkt at man kunde komme op
og ned ad en taugstige .... jeg fik fat i nogen snorer .. og så
har den skjælm ståt nede og set på! — Ja, det er ikke til at le
av, Signe, det er så guttet; jeg blir heller aldrig annet æn en gut,
— og nu er jeg naturligvis imorgen til eventyr for hele bygden!"
Men Signe som atter var kommet i latter, fallt over henne med
kyss og klap og løp ut: ,,Nej, dette må far vite!" — ,,Er du ra-
sende, Signe!" — den ene efter den annen like så flyvende in
igjæn som de hadde faret ut. I stuen rænte de næsten provsten
overænde, som just skulde ut for at se hvor de var blet av.
Signe begynte at fortælle, Petra med et skrik ut igjæn, men sanste
utenfor døren, at hun nætop burde være blet, for at hindre Signe
i at fortælle — vilde så in igjæn, men provsten holdt døren, det
var ikke at tænke på at få den op, og så dunket hun på utenfra
med begge hænder, sang, trampet, for at overdøve Signe som blot
talte højere, og da provsten hadde hørt alt og var kommet i
samme latter og glæde som Signe over denne nye måte at læse
klassikerne på, åpnet han; — men da løp Petra.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
