Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
-
Brudeslåtten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
BRUDESLÅTTEN
(1872)
I forrige århundrede bodde i en av Norges større fjælldaler en
spillemann som til en viss grad senere er gåt over i sagnhistorien.
En mængde toner og slåtter tillægges ham; somme hadde han
ifølge sagnet hørt av de underjordiske, en av selve fanden, en
hadde han gjort for at redde sit liv o. s. v. Den ene av hans
slåtter er blet berømt over alle; ti dens historie ændte ikke med
hans liv, men begynte først rigtig efter dette.
Spillemannen Ole Haugen, en fattig plassmann højt under
fjællet, hadde en datter, Aslaug, som hadde arvet hans ypperlige
hode og likeledes musikken, om ikke i spill, så i alt sit lag; for
hun var let og frejdig i samtale, i sang, i gang, i dans, og hadde
som hele slægten en ejendommelig myk røst. Der kom tilbake
fra lange rejser en unggut som var tredje søn på det gamle
ætsæte Tingvold. To brødre, ældre æn han, var begge druknet i
en flom, og han skulde nu ha gården. Han traf Aslaug i et større
bryllup, og blev intat av henne. Den tid var det ænnu uhørt at
en gårdgut av så stor og gammel slægt kunde bejle til en av Aslaugs
kår og stand. Men denne gut hadde været længe borte, og han
lot sine forældre høre, at han derute hadde hvad han kunde leve
av, — og kunde han ikke få det, som han vilde herhjæmme, måtte
det gjærne være det samme med gården. Der spåddes ham
almindelig, at slik likegyldighed for slægt og slægts grunn og gård
vilde straffe sig; der sagdes også, Ole Haugen måtte ha virket
dette, — og kanske ved hjælp som alle mennesker burde ræddes for.
Ole Haugen skal nemlig, mens kampen mellem gutten og for
ældrene stod på, ha været ved ypperligt lune. Men da sejren var
vunnet, hadde han sagt at han allerede hadde laget dem en brudeslått;
den skulde aldrig mere kunne gå ut av ætten på Tingvold;
— men Gud trøste den brud, hadde han videre sagt, som ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 20:26:59 2025
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/bjornson/2/0108.html
