Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
-
Brudeslåtten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ha, og det blev som hun vilde. Men de avskedigede spillemænn
gjorde ikke historien bedre, da de kom ut blant almuen.
Det var et sørgeligt brudetog som nu gik mot kirken. Regnen
gjorde jo, at brud som brudgom kunde dække sine ansigter for
mængdens nysgjærrighed, til de kom in i kirken; men de følte
at de løp spissrot, og de følte at deres eget store følge var ille
tilmode over at være narret med på et slikt spottens tog.
Den navngjetne spillemann, Ole Haugen, hadde sin grav like
tæt ved kirkedøren. Stilltiende var den blet fredet: en av slægten
hadde sat en ny hovedstav, da den gamle var råtnet i roten.
Staven hadde oventil form av et hjul, Ole hadde selv forordnet
den. Graven lå på et solbart sted, et myller av ville blomster
grodde her. Enhvær kirkesøkende som engang hadde ståt ved
denne grav, visste fra en eller annen kjænning, at en mann som
på statens kost hadde samlet in urter og blomster der i dalen, og
på fjællene omkring, hadde funnet blomster på denne grav som
ellers ikke fantes i miles omkreds. Dette gjorde, at bønderne,
som ellers lite ænste hvad de kallte for „ugræs“, følte nysgjærrig
glæde ved disse blomster, kanske også nysgjærrig skyhed; nogen
av blomsterne var ualmindelig fagre. Men da brudeparret gik her
forbi, mærket Endrid som holdt Randis hånd, at det gøs i henne;
ti det syntes henne at Ole Haugen idag hadde været oppe og
spøkt. Straks efter begynte hun igjæn at gråte, kom altså gråtende
in i kirken og lejdes gråtende til sin stol. Således var i manns
minne ingen brud kommet in i denne kirke.
Hun følte, der hun sat, at hun nu stadfæstet det rygte som gik,
at hun virkelig var solgt. Den forfærdelige skam for forældrene
som lå heri, gjorde at hun en stund blev kold og kunde holde
gråten. Men for alteret kom hun ved en eller annen yttring av
præsten atter i bevægelse, og straks stormet alt hun idag hadde
gjænnemgåt, in på henne; det var henne en stund som kunde
hun aldrig mere se folk i øjnene, og aller minst sine forældre.
Hele resten er det samme op igjæn, og derfor skal kun meddeles,
at hun ikke kunde sitte til bords med ved middagsbordet,
og da hun var lokket og truet ned til kvællsbordet, ødela hun
dette og måtte føres til sengs. Brylluppet som skulde ha varet i
flere dager, opløstes samme kvæll. „Bruden er blet syk,“ het det.
Skjønt ingen av dem som sa dette, eller hørte det sagt, trodde
det, så var det dog altfor sant. Hun var ikke længer frisk, og
hun blev ikke frisk. Og en følge herav var, at deres første barn
var sykeligt. Forældrenes hengivenhed for det blev naturligvis
ikke mindre derved, at de begge forstod de på en viss måte
selv var årsak i barnets lidelser. De omgikkes ingen uten dette
barn; til kirken kom de ikke, folk var de blet rædde. I to
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
