Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
-
Brudeslåtten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skjøtte sig selv, og det gjorde de. Gutterne gik på skytteri, og
jænterne drev plassen under fjællet. De vakte opsigt når de en
enkelt gang viste sig i dalen; men det var ikke ofte, for om
vinteren var det uvejsomt for dem, så de lot sig nøje med de turer
til bygden som måtte foretages, for at få solgt eller fragtet frem
deres villt, og om sommeren lå de på fjællene med rejsende.
Plassen lå højest av alle gårder i bygden; den var berømt for at
ha hin rene fjæll-luft som kan helbrede brystsvake og nerveslitte
folk bedre æn noget hittil kjænt lægemiddel; derfor lå der hvært
år fullt av folk fra by og utland oppe hos dem. De bygde flere
stuer; men fulle blev de alle. Fra fattigt, ja kummerlig fattigt
folk hadde denne søskenfamilie derved svunget sig op til velstand.
Omgangen med alle de fremmede hadde git dem et særeget præg;
de kunde ændog litt av fremmede sprog. Hans hadde for flere
år siden kjøpt plassen av sine søsken, så det hele gik i hans navn;
han var på denne tid 28 år.
Hos slægten på Tingvold hadde ingen av dem sat sin fot. Endrid
og Randi Tingvold gjorde sig det visselig ikke op; men de tålte
likeså litt at noget navn derfra blev nævnt, som de tålte slåtten.
Barnenes fattige far hadde ved lejlighed erfaret det, og Hans
hadde derfor forbudt sine søsken at søke dit. Men Tingvoldsjænterne
som var glade i sang, længtes utrolig efter ham, og følte
skam ved at forældrene hadde forsømt slægten. I de nye kvinn-
folklag på gården blev spurt og fortalt mere om Hans Haugen
og hans søsken æn om noget annet.
I denne dejlige, sang- og selskapsfyllte tid blev Mildrid
konfirmeret, henved 17 år gammel. En stund forut hadde alt været
stillt; en stund efter var det likeså. Men til våren eller rettere
sommeren skulde hun som alle jænter, når de var konfirmeres
ligge på sæteren med buskapen. Hun glædet sig utrolig! Hennes
forlovede veninne Inga skulde ligge på nabosæteren.
Beret skulde få følge med til sæteren, og Mildrids længsel tok
også henne. Men da de kom på sæteren, hvor Beret blev fullt
optat av alt det uvante, hadde Mildrid samme uro. Stundesløst
arbejde med kreaturene og mælkestellet, — men den lange tid
hun fik tilovers, kunde hun ikke gjøre sig tillags. I timevis var
hun hos Inga og hørte om hennes kjæreste, men i mange dager
vilde hun så ikke derhen. Kom Inga til henne, var hun glad og
kjærlig, som angret hun sin troløshed — men blev derpå snart
kjed henne. Beret talte hun Sjælden med, og ofte, når Beret talte
til henne, fik hun intet annet svar æn ja og nej. Beret gik gråtende
op efter buskapen og slog følge med gjæterne. Mildrid følte, at
der var noget i alt dette som var gåt i stykker; men hun kunde
med sin beste vilje ikke få det sammen igjæn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
