Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KAPTEJN MANSANA 149
og gik ut forbi Coliseo til Porta Giovanni. Utenfor denne væntet
likvognen. Municipiet hadde git den, og dets tjenere førte. Den
sattes straks i gang. Bak efter likvognen gik to unge mænn, den
ene civilklædd, den annen i bersagliere-officers uniform. Begge
var de høje, magre, muskuløse, med små hoder, korte panner;
begge like av skabning og åsyn og dog så uændelig forskjellige;
det var den avdødes sønner.
Jeg husket dem som 13—14 års gutter, og det hvortil minnet
om dem knyttet sig, var ejendommelig! nok; jeg husket deres
gamle farmor kaste sten efter dem og gutterne stå på avstand og
ærtende le! jeg husket med én gang så tydelig hennes stærke,
harmfulle øje, de senete, men rynkede hænder; jeg husket hennes
opstående grå børstehår om det kaffebrune ansigt; og nu, ved at
se på gutterne, skulde jeg næsten ha sagt at hennes sten hadde
truffet og sat ænnu i!
Hvor deres farmor hadet dem! Hadde de git henne nogen
særskilt grunn? Det hadde de; ti had avler had, og krig krig.
Men fra først av? Ja, jeg var ikke med den gang; men vanske-
ligt at gjætte sig til er det ikke.
Hun hadde været tidlig enke, den gamle, og stærk og smuk
tok hun folks yndest og deltagelse til intægt for sig og sine to
sønner, hvorav den ene nu lå her i kisten, de eneste hun ælsket,
og det med en „rasende“ kjærlighed; ti den trættet sønnerne.
Når de så hennes list i at nytte dette formon hun som vakker
enke hadde til at nå goder for gutterne, foragtet de den også.
En gang vændt bort fra henne, kastet de sin kjærlighed over
ideale ting, Italiens frihed, Italiens enhed, således som unge, fyrige
kammerater hadde lært dem; morens „rasende“ inskrænkning på
sit eget gjorde dem daglig mere begejstret for at offre alt for det
almene. De var ikke alene stærke som hun; de var stærkere.
Der stod svære kampe hvori hun lå under; men ikke full-
stændig, før deres forbindelser i hemmelige selskaper skaffet dem
omgang, som gik langt ut over byen og det selskap hvortil hennes
familie hørte. De førte også hjæm hvær sin brud fra hus, mere
ansete æn morens, med utstyr, større æn hennes hadde været,
og med en medgift hun måtte kalle betydelig. Da tidde hun
en stund; ti det skaffet dog også sine fordele, det at være
fedrelandsven.
Men den tid kom da begge sønnerne måtte flygte, da den
ældste blev fanget og kastet i fængsel, da de forfærdeligste offent-
lige utsugelser begynte, idet uredelige embedsmænd utså sig de
værgeløse enker som bytte; den tid kom da deres hus måtte
pantsættes, så deres første vigne, dernæst deres annen; ja, den
tid kom da den første blev tat av panthaveren! Og den tid kom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
