Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nærme sig; hun stod i forvirring og fattet næppe hvad han bad
om, når han stod der. Hun hadde kanske ikke talt ti ord i ti
dager med ham. Men hun kjænte allerede hans minste vane,
hvær særegenhed ved hans påklædning. Hun så når hans brune,
bløte hår lå bak øret, eller når det var kommet frem; når den
grå hat stod bakover eller i pannen; når han bar hansker eller
ikke; når han hadde et sjal over skuldrene eller ej. Og hun selv?
To nye sommerkjoler hadde hun bestilt, og gik alt i den ene. En
ny hat hadde hun kjøpt.
Hun trodde at musik var hennes bestemmelse, — men hun
følte ingen trang til noget slags begynnelse. Hun hadde nok i
hans spill og nærhed.
Hun vokste dag for dag ut i en knoppefylle av tanker; den
hadde forberedt sig i hennes drømmeliv, men musik var luften
hun trængte for at leve, det følte hun nu. Hun forstod ikke at
hans fine væsen, som sygdommen gjorde ænnu mere åndigt, var
noget i hennes liv nyt, kjært, tankevækkende; det velbehag han
ingjød, og som hun rødmet ved, gav hun alene musikken æren for.
På skolen fik hun omsorg for den enkelte, som hun aldrig før
hadde hat; selv matroskonen, som gjorde rent i hennes hus, gav
hun sig i tale med. Der brast et hylle i hennes sjæl for hvær
dag; hun blev myk som en kvinne i overgangsalderen, den hun
aldrig hadde kjænt. Bøker hun hadde hørt læse eller læst i præ-
stegården, stod op igjæn som nye. Skikkelser rejste sig hun da
ikke hadde set; de fik blod, farve og gang. Begivenheder av liv
som læsning, glidd forbi som en sky, opløste sig pludselig og
gav billeder. Hun vågnet som en østerlandsk pike, innestængt
i serailet, vågner en dag ved sang under vinduet og glimtet av
en turban.
V
Da Magnhild en morgen glad, smånynnende gik påklædd in i
stuen for at åpne vinduet til gaten, stod der en dame i det åpne
vindu på den andre side av gaten.
Huset i en omliggende have var temmelig lavt; det ejdes av en
fraflyttet embedsmann; løvværk var flættet op om vinduerne og
hang nu tildels nedover dem; damen rettet just ved flætværket
som var i vejen. Hun hadde et hode omgit av lokker, mere sorte
æn brune. Øjnene glimret, pannen var kort, men bred, tegningen
over øjnene temmelig like, næsen også like, men ret kjødfull og
rund, munnen fyldig, halsen stod så skjønt på skuldrene, at selv
Magnhild måtte bli opmærksom; de åpne kjoleærmer var nedglidd
under arbejdet med flætværket og viste armene; Magnhild kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
