Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226 MAGNHILD
Han tok mot henne uten at tale. Han bare hilste og gik like
til pianoet og vændte hodet, som for at be henne træ nærmere.
Hun sang skalaer, han gav vink, i regelen uten at se på henne;
hele timen gik over som en rolig forretningssak; hun var tak-
nemlig for det.
Hun gik fra ham over til fruen. Fru Bang sat eller rettere lå
i sofaen med en opslåt bok over fanget, men med Magda foran
sig, som hun talte med. Hun var alvorlig, eller rettere sørgmodig;
hun så op på Magnhild, men talte videre med barnet, som om
ingen var kommet in. Magnhild blev stående, betydelig skuffet.
Da skjøt fruen barnet fra sig og så atter op. „Kom nærmere!“
sa hun matt, og gjorde en bevægelse med hånden som Magnhild
ikke forstod. „Sæt dig på den skammel, mener jeg.“ Det skedde.
„Du har været hos ham?“ Hennes fingrer hadde opløst Magn-
hilds hår: „Knuten er ikke rigtig slåt“ — og litt efter, idet hun
klappet henne: „Du er et søtt barn.“ Hun rejste sig i sætet, så
henne i øjnene, bøjende hennes hode i vejret. Jeg har besluttet
at gjøre dig smuk — smukkere æn mig selv. Ser du hvad jeg
har kjøpt idag?“ Bak Magnhild, på bordet, lå et sommertøj.
„Dette er til dig; det vil klæ dig!“ — „Men frue!“ — „Ikke sig
noget, min ven! Jeg er ikke lykkelig, når jeg ikke kan få gjøre
sådant noget, — og her har jeg ovenikjøpet min egen grunn.“
Hennes store, underlige øjne svømmet bort. „Se så!“ sa hun og
rejste sig hastig. „Nu skal vi spise middag sammen; men først
en liten tur, og i eftermiddag en stor tur og derpå sang og derpå
en dejlig siesta; han synes om sådant! —“
Men der blev hverken stor eller liten tur; ti der kom regn. Da
tok fruen straks fat på Magnhilds kjole; hun fik den efter sine
mål sydd der i nærheden.
De sang sammen, og mer æn forrige dag. Der blev telegraferet
efter sangnummere for to stemmer; et par dager derefter var de
der. I de følgende dager blev de fleste med nøiagtighed gjænnem-
gåt. Magnhild hadde hvær dag sin regelmæssige time. Tande gik
til den med samme forretningsmæssige taushed som første dag.
Hun vant mot.
Vidunderlige dager! Sang og atter sang og samvær, mest hos
fruen, hvor de som oftest både spiste middag og aftensmat. Den
ene dag var hun i det mest strålende lune; den næste dag var
hun plaget av hodepine og viklet da et sort-rødt-brønt tørklæ om
hodet som en turban, og sat eller lå i et matt drømmeri.
Som de en dag sat sammen, og Magda stod i vinduet, sa den
lille: „Der går en mann in til dig, Magnhild; han er halt.“
Magnhild rejste sig meget rød.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
