- Project Runeberg -  Samlede værker / Andet bind /
278

(1910-1911) Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida -
Støv - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

STØV



(1882)

I

Vejen fra byen til Skogstad, Atlungernes store gård med fabrik-
anlæg langs Skogselven, kunde, jævnt kjørt, ta to timer; men
på det gode vinterføre vi nu hadde fåt, vanskelig halvannen. Vejen
var en chaussé langs fjorden. Fra byen hadde jeg fjorden på
højre side, og på venstre store, fra højden langsomt nedglidende
marker; utover dem var strødd villaer og gårder med træplant-
ninger omkring og alleer op til.

Længere hen blev højden til bærg og rykket nærmere in på;
her blev det også snart mer og mer ulændt, tilsist alene bar-
skog fra det højeste av åsryggen og helt ned til fjorden, skog,
skog. Den tilhørte Skogstad; fabrikkerne langs Skogstadelven til-
virket råæmnet.

Atlungslægten var fransk, fra hugenotternes tid og av tarvelig
oprindelse; men den hadde slåt sig op ved gifte in i Atlungernes
engang mægtige ætt, og hadde antat ættens navn der i klangen
hadde nogen likhed med deres eget.

Jeg frydet mig i kjøreturen. Det hadde nylig snedd, og sneen
lå på trærne, ikke et vindstrøk hadde dradd mærke i skogen.
Derimot hadde det tødd litt, hvilket løvskogen, som her længere
nede stak frem, ikke hadde tålt; det som nu lå over den, var alene
let nysne fra imorges.

Imellem begge de hvite landskap og i den snetunge luft syntes
fjorden sort. Over til den annen side var ikke langt, og derover
raget højere fjæll, nu også hvite, dog med den dæmpede tone
som luften gav.

Her hvor jeg kjørte, lå sjøen kloss op til snejarden; bare noget
tang, nogen slejpe sten, og somme steder ikke engang det, skilte
de to former og farver av samme element — virkeligheden og
omdigtningen, hvor omdigtningen er likeså virkelig som virkelig-
heden, bare at den ikke er så varig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:26:59 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bjornson/2/0278.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free