Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Øjet lekte i det, søkende former; eller jeg samlet mange grener
under ett oversyn, fordi de var likeløpende i samme bøjning mot
samme højde; eller jeg tok en enkelt gren ut fra de andre, fulgte
den fra stammen i dens første fordeling og i fordelingernes for-
delinger ut i den siste kvist. En utspilet, gjænnemsigtig hvit vinge,
eller et uhyre bregneblad, oversådd av hvit dun. Så måtte jeg
igjæn slippe formerne og følge farven; de ulike overstrykninger
gav så mangfoldige grader.
Jeg vændte ryggen til min rejsefælle, fjorden, og bøjde op mot
gården. Hvor parken sluttet, begynte haven, og langs denne løp
vejen opad i jævn stigning. Engang hadde også her været skog
og vejen gåt igjænnem den; men av skogen stod bare en favn
eller to igjæn på hvær side og gjorde allé; store, gamle trær holdt
på at avløses av unge, og dette så tæt at jeg somme steder van-
skelig kunde se gjænnem. Men sne-eventyret fulgte; dalende
kjæmper var dækket med hvite flag, unge og friske stod puddret,
de vanskapte lekte julebukk.
II
Natursynet spiller in i vor von om det vi skal møte. Hvad var
det for noget hvitt og fint noget jeg skulde opleve her?
Hun var rigtignok ikke hvitklædd sist jeg så henne, den lys-
lokkete jeg nu skulde se igjæn. På hennes bryllupsrejse og i
Dresden for omkring ni år siden hadde vi sist været sammen.
Hvær dag var hun fæstklædd, det er sant ... et lune av ham,
den unge, beruste brudgom; som oftest var hun blå, men ikke
en eneste gang hvit; det vilde visst heller ikke ha klædd henne.
Jeg husker dem især som de sang foran pianoet, han sittende,
fordi han akkompagnerte, hun stående og helst med hånden på
hans skulder; men det de sang, var rigtignok hvitt, nemlig større
eller mindre jubelhymner. Hun var datter av en sekterisk præst,
og de kom fra præstegården og fra bryllupsfryden. I præste-
gården hadde jeg fra tid til annen hørt om dem, og hadde også
ad den vej gjæntagne ganger fåt bøn om at se til dem næste gang
jeg kom på de kanter. Nu var jeg på vejen.
Jeg hadde hørt hovedbygningen omtale som en av de største
træbygninger i Norge. Den var grå og umådelig lang. Den ene
Atlung hadde aldrig latt sig nøje med hvad den forrige hadde
bygd, og så hadde huset fåt et tillæg i hvær slægt og en delvis
ombygning av det gamle, så vidt at det siste kunde passe i det
første. Jeg hadde hørt at mange og lange ganger (hvorover der i
fæstsange skal være rimet i det uændelige) prøvde at binde ihop
det invændige med samme hæld eller uhæld som utbygninger,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
