Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282 støv
Men hodet holdtes som følge derav litt bakoverbøjd, for at vinne
likevægten igjæn. Atter som følge derav var munnen halvåpen,
— og så de store spørgende øjne og det lyse, lokkete hår over
en fint hvælvet panne — ganske moren. Den ældste var lang og
tynn, og hadde farens gang på slentrende ben og små, stærkt utad-
bøjde føtter. Jeg så dette i et øjeblik, mens gutterne gik hen mot
bordet ved sofaen, i det samme hun forlot dem. Hun kom nemlig
efter litt betænkning hen mot mig; hun visste nok ikke om hun
kjænte mig eller ej. Ved at høre navnet fant hun smilende ut at
det alene var mit portræt hun hadde set, portrættet i albummet
fra værtfolkets bryllupsrejse. Hun fortalte at Atlung var over i
fabrikkerne, og kom hjæm til middag, d. v. s. om en times tid, og
at fruen var i en av de husmannsplasser jeg hadde set fra vejen;
der lå nemlig en gammel mann for døden.
Hun fortalte dette med vellydende, skjønt noget spæd røst, og
med et par forskende øjne fæstet på mig. Hun hadde hørt noget
om mig. Jeg hadde aldrig tænkt at jeg skulde se en av Carlo
Dolci’s madonnaer stige ned av en ramme, for at stå i en ny-
modens dagligstue og tale med mig, og derfor var visst ikke mine
øjne mindre forskende æn hennes. Hodets stilling på skuldrene,
dets lutning til den ene side, ansigtets profil, og fremfor alt øjnene
og øjenbrynene, ja det blågrønne hodeklæde, dradd langt frem-
over, hvorved det bleke åsyn fik noget av samme lett — altsammen
en ægte Carlo Dolci!
Hun gik lydløst, og lot mig tilbake med gutterne som jeg også
straks gav mig i kast med. Den ældste het Anton, og kunde gå
på hænderne, d. v. s. næsten; og den yngre het Storm, og fortalte
dette og meget mere om broren, som han beundret ubetinget. Den
ældste derimot fortalte om sin mindre bror, at han ænnu ikke
var færdig med det som er det motsatte av at ligge tør om natten,
og at han derfor idag hadde fåt bask av far; Stina hadde sagt far
det; — Stina het hun som nætop hadde forlatt os.
Efter denne, ikke meget forsigtige inledning til et kjænskap,
stod de snart på hvær sin side av mig og fortalte hvad der for
tiden optok dem, og det overordentlig stærkt. De fortalte begge,
især den ældste, men med utfyllende tillæg av den yngre, at der-
borte i en av husmannsplasserne som jeg hadde kjørt forbi, der
bodde Hans, lille Hans, d. v. s. der hadde han bodd; ti den rette,
egentlige lille Hans var hos Gud. Han hadde været her på går-
den og lekt med gutterne næsten hvær eneste dag; dog hadde
somme tider de også fåt gå over til husmannsplasserne, som jeg
kunde forstå var gutternes forjættede land her på jorden. Så skulde
han gå hjæm en kvæll i halvskumringen nu for fjorten dager
siden; det var før sneen kom, og i parken han skulde gå igjæn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
