Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
-
Én dag
- I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ÉN DAG
(1893)
I
Man kallte almindelig Ella: ,,henne med Hætten“. Men så svær
flætten var, — hadde den været båret av en som var mindre
godt skapt, mindre lys og frimodig, så hadde næppe nogen lagt
mærke til den; det muntre liv den levde for sig selv der bak,
var da forblet i tyssthed. Og det, skjønt den var den sværeste
flætte nogen der i småbyen hadde båret. Kanske den dog tok sig
sværere ut æn den var, fordi Ella selv var liten. Hvor langt den
rakk, går det ikke an at sige, den nådde et godt stykke nedenfor
livet, et meget godt stykke også. Dens farve var ustø, og altså
også unævnelig. Den fallt litt i det rødlige; men der i byen plejde
man at sige den var lys, og vi kan jo stanse ved det, såsom vi
ikke har synderlig bruk for mellemfarverne. Ansigtet utmærket
sig ved sin hvite hud, var smukt formet med like drag fra panne
til hake, hadde en kort, men fyldig munn og Sjælden frimodige
øjne. Hun hadde i sin litenhed en tæt figur, men noget for korte
ben; for at komme så fort avsted som hennes natur var til,
måtte hun lægge sig til et rapt fotslag. Dette rappe førte hun
ellers med sig in i alt hun tok sig for, og det var vel derfor
flætten kom til at ha det travlere æn sædvanlig for flætter.
Hennes mor var enke efter en embedsmann, hadde en liten
formue lagt til sin pension, og bodde i sit eget lille hus overfor
hotellet, like ved byens torv. Hun var en stillferdig en; mannen
hadde været hennes bestemmelse, stolthed, lys. Da hun tapte ham,
veg hennes livsmot; hun krøp sammen inne i religiøst grubleri.
Men da hun ikke var magtsyk, lot hun sit eneste barn få følge
sin egen natur, som lignet farens. Moren omgikkes ingen uten en
ældre søster, som sat med en stor gård et stykke fra byen; men
Bila fik ta in kammerater fra skolen, båtene, skøjteløpene, ski-
farterne; det var for øvrig bestandig de samme. Hennes valg
hadde en født forsigtighed, hennes livlighed dæmpedes av morens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 20:26:59 2025
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/bjornson/2/0339.html
