Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hun med sin blide røst. „Og den må ha en trap på hvær side
ned til grønsværet, det er så dejligt, grønsværet, nætop her.“ Alle-
rede den aldeles uhørte dristighed at forlange slikt av ham impo-
nerte ham. Langt om længe gav han efter også i det.
„Værelserne må inredes,“ befalte hun, og var alvorlig. „Det der
frem mot altanen som skal komme herunder, det skal være olje-
farvet furu, og gulvet må være bonet.“ Hun rakte sin lange fine
hånd ut og pekte. „Alle gulvene må være bonet. Til værelset
ovenpå skal De få tegning av mig. Jeg har tænkt det nøjagtig
igjænnem“ — og hennes store forundrede øjne tapetserte væg-
gene, stilte møblerne, hængte op gardiner i særegne mønstre. Jeg
vet også hvordan de andre rummene skal være,“ føjde hun til,
gik in i dem, og holdt en stund stille i hvært. Han fulgte som
en gammel hæst efter en tømme. Da de fire damer hadde været
der over den halve tid, forsømte han med stor ro de tre av
dem.
Hans dype øjne plirte i levende beundring, når hun kom gående;
han søkte de andres øjne for at få deres beundring i tillæg til sin;
han stabbet om henne som et gammelt fotografiapparat, der kunde
stille sig selv op. Efterat hun en dag hadde tat ned av hans bok-
skap en fransk lærebok i mekanik, og ikke alene forstod den, men
sa, at mekanik visst egentlig var hvad hun hadde anlæg for, blev
det aldeles forbi med ham. Bare hun efter den dag kom tilstede,
slettet han sig selv ut både som talende og handlende. Straks
hun om morgenen møtte i et av sine originale morgentoiletter, lo
han stille, eller han stirret, stirret og så bort på de andre. Hun
talte ikke meget; men hvært ord hun sa, vakte hans beundring.
Allermest betat var han, når hun sat stille hen og ikke brydde
sig om nogen; da lignet han en gammel papegøje med hodet på
skakke i forvæntning om sukker. Hans linnet var altid kridhvitt;
ellers hadde han ingen omsorg for sit toilette. Men nu spradet
han om med en frak av råsilke han engang hadde kjøpt i Algier,
men som han straks hadde hængt væk, fordi den var for snæver.
Han så ut i den som en klippet buksbomhæk.
Hvem var så denne løvetæmmerske på 21 år, som uten i minste
måte at ville det, ja uten at gjøre synderlig av sig i det hele (hun
var nemlig den stillfærdigste av dem alle) fik skogens stærkeste
dyr til at lægge sig på sin buk i sanden og glane på henne i for-
tapt ydmyghed?
Læg mærke til henne — som hun nu sitter i sit utslagne, glin-
sende hår, rødt av det smukkeste mørke; læg mærke til hennes
brede panne og høje næse, men især til disse store forundrede
øjne! Se på denne hennes hals og dens fortsættelse; følg det lange
liv, den smækkre vækst! Se nøje på renæssancekjolen hun stitter i,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
