Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det lå utslåt over skuldre og bryst, en mode hun hadde beholdt
fra barn. Øjnene så likesom på alting for første gang, og var
store; men ansigtets nedre del svigtet en smule det brede anlæg
oventil. Kjakerne gav efter, den høje næse gjorde munnen mindre
æn den var, og haken var næsten ikke til uten som anvisning på
en nedenunder, og denne annen del gav igjæn en kjælen anvis-
ning på halsen, især når hodet bøjde forover, hvad det som oftest
gjorde. Denne dobbelte anvisning fortjente halsen også, den var
fin av farve, ædel og rund i tegning og ypperlig fæstet til bysten ;
hun nænnet av den grunn aldrig at skille dem, men gik med bart
overbryst; ti også det var hvitt, hvitt og højt hvælvet. Kjolens
øverste rand sluttet til som støpt, noget hun nøje passet. Brysterne
sat lavt, og var ikke fremtrædende; men deres faste form, den
slanke midje under dem, de ikke store hofter i den stramme kjole,
hennes holdning, runde arm, lange hånd gjorde henne så elegant
og særegen, at man måtte mere æn se, man måtte studere. Når
alle kjolens finesser og smykker toges med, forstod man hvad der
var anvændt for intelligens og kunstnerisk sans.
Hun var venlig i omgang, jævn og stille, altid optat av noget,
med bestandig forundrede øjne. De diskrete og velvejde ord hun
sa, var aldrig mange; både det og hennes væsen i det hele gjorde
at folk ikke ret våget sig til. Især de som visste hvor klok den
unge dame var, og hvad viden hun sat inne med.
Veninner hadde hun egentlig ikke; men den store omsværmende
slægt sørget for omgang, venskap, smiger, lystighed, vakthold; —
hun måtte til utlandet for at få være alene. Hun var slægtens prin-
sesse, hun ikke alene hyldedes, men på liv og død vilde de gifte
henne væk, hvad som var henne absolut imot. Av sine renter
hadde hun fra barn til nu lagt sig op en betydelig sum — men
langt fra hvad slægten gjorde det til. Sagnet om denne rigdom
bidrog ikke lite til at „alle“ var forælsket i henne, ikke alene
slægtens ugifte mannfolk, det fulgte av sig selv, men kunstnere
og kunst-amatører, helst de blaserte, sværmet om henne — la
jeunesse dorée (den er i Norge tarvelig nok) uten untagelse.
Et levende kunstværk av så og så høj pris, beundret, pikant
— de vilde bære det hjæm som sit og nyde det i enrum. Der
måtte være en rikere intensitet ved henne æn ved nogen annen,
en diskret gjæmmen-sig-væk i én eneste — de værdenstrættes
uopnåelige drøm. Med henne kunde de føre et til det yderste
stilfullt liv i kunst, smag, bekvemmelighed, hennes dannelse var
jo den fineste og så fullkommen frigjort ... vort lille land ejde
ikke i de dager et appetitligere mål. De visste ikke, når de så
henne, hvad de skulde gjøre, eller hvordan de skulde være, i
profil eller hel stilling, smile eller se alvorlig ut, tale eller tie. Jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
