Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ABSALONS HÅR 399
sit nærvær skulde forstyrre alle deres sammenkomster — han
hadde været nokså fortvilet om hun hadde sagt ja.
Provsten med frue og datter var første søndag på gjænbesøk;
fru Kås var høfligheden selv, og særskilt takket hun Helene for
hennes makeløse omsorg for Hellebærgene. Helene blev rød, hun
visste selv ikke hvorfor. Men da hun så at Rafael også blev rød,
blev hun det én gang til. Dette var besøkets begivenhed; nogen
annen var der ikke.
Barndomskammeraternes daglige gang gjænnem skog og mark
tømte jo snart ut æmnet Hellebærgene; det blev han som fore-
drog, æmnet blev så et annet, nemlig hans opdagelser. Han hadde
fra samstudiet med sin mor en ualmindelig færdighed i at for-
klare sig, og i Helene hadde han en tilhører som ikke lignet nogen
han før hadde hat. Hun kjænte på forhånd såvidt til naturlovene,
at hun forstod en populær fremstilling; men det var likevel ikke
hvad han forklarte, det var ham — det følte han, og fik varme
ved det; hennes øjne gjorde hans tænkning klarere. Han hadde
aldrig følt en så sund tillid til sig selv som i hennes nærvær;
denne gang kom der ikke nogen angst bakefter.
Men Helene hadde før intet visst om hans studiers art eller
resultat; han var ingeniør, det var alt hun derom hadde hørt.
Eftersom han fortalte, vokste og vokste han — snart tapte hun
en del av sin sikkerhed over for ham. Først visste hun ikke
hvorfor hun måtte holde sig mer og mer tilbake; men senere
fant hun påskudd for at bli helt borte. Og da annet kom til, blev
deres spaserturer sjældne; „hun hadde fåt så meget at gjøre“.
Han forstod ikke grunnen; han gik ut ifra at hans mor på en
eller annen måte var skyll i det (hvad for resten ikke var helt
urigtigt) — og blev rasende. Allerede at hans mor våget at
sammenblande hvad han før hadde søkt, med hvad han søkte
her, fornærmet ham forfærdelig. Han glæmte aldeles, at det
hadde ikke været frit for at han fra først av hadde søkt det
samme her som ellers; han overlot sig alene til sin forælskelse,
og den tålte ingen motsigelse, ingen hindring, den blev majestæ-
tisk. I Helene hadde han funnet sin fremtid.
Men provstens drog sig tilbake, fordi fru Kås gjorde det, og
den tid kom at de mange forsøk på at få Helene på tomanns-
hånd måtte opgives.
Han hadde aldrig været mere lidenskabelig optat. Han så
henne foran sig, hvor han gik og stod, hennes rundladne yppig-
hed i let gang, hennes grå øjne stående fast i hans ... hvorfor
kunde de to ikke gifte sig imorgen? Iovermorgen? Hvad var
mere naturligt, hvad vilde bære ham sikkrere frem?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
