Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
416 ABSALONS HÅR
Dette vakte hans motvilje; her var ikke tvil tillatt; ti sanfærdig
var hun. — Men hun kunde jo ta fejl; — hun burde la det
undersøke. Også dette forslag oprørte ham; — men han gik in
på at også hun skulde komme og tale med dem; hun kjænte dem.
Dagen efter kom hun der. Til henne sa de begge to, hvad de
ikke godt kunde sige Rafael, nemlig at hun vilde ruinere
ham. Fruen især skånte henne ikke. En så højt begavet gut som
Rafael Kås, med så rike vilkår i alle henseender, måtte da ikke,
nogen og tyve år gammel, få læsset på sig en ældre kone og
mange barn! Han var alt annet æn rik, det visste hun av hans
egen munn, hans liv vilde bli lastdyrets, og det ænnu før han
hadde lært at dra. Skulde han til at arbejde for føden til så
mange mennesker, måtte han ta på sig det umuligste, han vilde
bli middelmådig på det. Det vilde begge lide under, bli skuffet,
misnøjd. Han måtte da ikke bøte så hårdt for en letsindighed
som hun var ti ganger så ansvarlig for som han. Hvad trodde
hun folk vilde sige? Han, som var så avholdt, så eftersøkt, så
væntet på. De vilde falle over henne som kråker på et kråketing,
hakke henne i stykker. De vilde uten untagelse tro det værste.
Mannen spurte henne om hun også var aldeles sikker på at
hun var frugtsommelig. Hun burde la sig undersøke. Angelika
Nagel blev rød og svarte, halvt med hån og halvt med latter, at
den ting skjønte hun sig på. „Ja,“ svarte mannen, „det hadde
mange sagt — som tok fejl. De folk som får vite at De har sagt
De er frugtsommelig, og at det er derfor De nu blir gift — hvad
tror De disse samme folk vil si’, om det viser sig at De har
tat fejl? Ti naturligvis vil det rygtes.“
Hun blev atter rød og sprang op. „De får si’ hvad de vil!“
Om litt la hun til: „Men gudbevars, jeg vil ikke gjøre ham
ulykkelig.“ For at undertrykke sin bevægelse vændte hun sig fra
dem. Men fruen slap henne ikke; hun foreslog henne uten videre
at skrive ham til, gjøre ham fri og la ham rejse til sin mor; der
fik de så avgjøre det. Angelika var jo så dygtig at hun kunde
gjøre sig en levevej hvorsomhelst, og det fik hun forsøke. Rafael
burde jo også hjælpe henne.
Angelika sa: „Skal jeg gi efter, så er det til hans mor jeg vil
skrive. Hun skal vite det altsammen, så hun også skjønner an-
svaret han kommer i.“
Det fant fruen rimeligt, og Angelika satte sig ned og skrev.
Hun var herunder ofte bevæget, men det gik — fort, bestemt,
ark efter ark.
Så ringte det; et bybud med brev. Piken kom in med det,
fruen tok mot det; men det var ikke til henne, det var til Ange-
lika — begge kjænte Rafaels uvørne håndskrift.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
