Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
418 ABSALONS HÅR
han noget videre begavet? Er det ikke mere hvad han har lært?
Dette med fabrikken, han sparte in halvparten av driftsomkost-
ningerne, — var det ikke bare gjæntagelse av hvad han før hadde
gjort, og det igjæn naturligvis bare gjæntagelse av hvad han hadde
set annensteds. Likeså med de mange vink han hadde git — frugt
av selvsyn; for man måtte inrømme at derav hadde han mer æn
de fleste. Men det geniale? Ja han snakket godt for sig; men
deri stak visst hele genialiteten. De opsætt han hadde skrevet
— som nu nylig igjæn om at bruke elektricitet ved bakning og gar-
ving — kunde det egentlig kalles opdagelser? Lad os nu få se
hvad han finner på, siden han har kommet hjæm, og ikke læser
og ser andres, eller får ideer ved at tale med folk.
Rafael Kås mærket omslaget — først på damerne; de var med
én gang som blåst væk ... på nogen få nær, der ikke respekterte
et ægteskap som hans og ikke vilde gi op. Også slægten drog
sig delvis tilbake. Det var ikke så at han repræsenterte „det
ægte Ravn’ske“. Til temperament og humør kanske; men det var
just hans fejl at han for øvrigt var et sammenlap.
Omslaget var vældigt. Han mærket det på alt og alle. Men
der var mann nok i ham og tross nok også til at la sig ægge av
det til stærkt arbejde, og i henne var der æn mere av samme
slag. Han hadde en højhedsfølelse av at ha gjort sin pligt, så
længe denne første spænningens tid stod på, som gjorde ham
dygtig.
Den samme dag han blev gift — fra tidlig om morgenen, like
til han gik for at fullbyrde akten — skrev han til sin mor. Skrev
et forunderlig højtideligt brev for den alvidendes åsyn, et ængstet
hjærtes nødrop i stor fare. Det berodde nu på henne om hun
vilde ta dem til sig og la livet bli som det nu alene var muligt:
Angelika deres forretningsfører, husholder, chef — han viet sine
studeringer og forsøk, og hun begges retleder og ømme mor.
Han syntes deres fremtid berodde på dette brev og svaret, og
således skrev han. Aldrig hadde han tegnet sig selv som i det;
aldrig hadde han gjort således op med sig selv. Summen av disse
dages gjænnemlevelser og modning under natvåkne kampe, her
var den! Ærligere kunde han ikke gi sig.
Han pintes ved at der ikke kom svar straks, skjønt han forstod
hvad brevet gav henne for et slag. Han forstod, at det til at be-
gynne med vilde slukke alle hennes drømme, som hans var blet
slukt. Men han stolte på hennes sejge gjænrejsnings-ævne, han
kjænte ingen større. Og på de lange røtter i alt hun foretok sig.
At hun også her tok kraft fra det dypeste i deres samliv, og be-
slutning derefter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
