Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
430 ABSALONS HÅR
hun som hadde ledet de andres sporsans, og igjæn samlet det
fundne til et hele. Med matematisk strænghed lå det her irette-
lagt, hvad som visstes, og hvad som ikke visstes, men var san-
synligt. Ikke én bemærkning var føjd til, ikke ett direkte ord
til ham.
Den del av disse oplysninger som angik hennes fortid, ved-
kommer os ikke. Den del som angik forholdet til Rafael, begynte
med bevis for, at de anonyme brev som i sin tid hadde ødelagt
hans forlovelse med Helene, var skrevet av Angelika. Den ene
oplysning og det her forut fremstilte gir en anelse om det over-
vældende, ydmygende intryk Rafael nu led under. Hvem var han,
der kunde narres og avrettes som et infanget dyr? At både det
der var slet i ham, og det der var godt i ham, kunde dra ham
så langt in på en avvej? Som en magtesløs dåre var han skyllet
avsted; han hadde hverken set, hørt eller tænkt, før han var
dradd utenfor alt som var hans, og alt som var ham kjært.
Han sat her nu i samme store svedning som igår nat; han
begynte at fryse forfærdelig. Derfor løp han op på sit rum med
papirerne, og låste dem in i sin kuffert; selv for han avsted, sprin-
gende utover landevejen. Folk stanste og stirret efter det lange
menneske.
Men han som sprang, gjæntok for sig selv: „Hvem er du,
min gut, hvem er du?“ Snart spurte han haugene om det samme,
her var så mange av dem; tilsist også trærne. Ja, skodden som
nu drev væk, spurte han: „Hvem er jeg —kan du si mig det?“
Den våte snaue græsvoll, halvvissen lå den der og ærtet ham.
Den tømte potetesaker, den stubbede akermark, det fallne løv.
Den du er, får du ikke være; det du kan, får du ikke gjøre;
det du skulde bli, når du ikke!
Som du — din mor før dig. In på en avvej. Og din far også.
In i bare tøv! Kanske deres far og deres mor før dem, hvem
vet? Dette er en gren av en stor familie, som aldrig når hvad
den er æslet til. Noget forskjelligt avleder hvær av os; men vi
avledes alle. Hvorfor er det så? Vi har dog større ærend æn
de fleste andre. Men de andre kjører ad den slagne landevej like
in i porten på sin lykkes hus — vi tuller os bort fra lande-
vejen og in i skogen — se, er jeg der ikke nu selv? Borte fra
landevejen og i skogen, som lød jeg en indre lov? Kommet in
i skogen? Han så sig om blant rogn og bjørk og annen avfarvet
løvskog. Den stod der våt omkring, som væntet den på hans
sorg. Ja, ja, den vil se mig hænge her — som Absalon efter sine
lange hår.
— Han hadde ikke før tat dette gamle billede frem, før han
stanste, som slog en fast hånd tak i ham; dette måtte han ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
