Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gården og slægten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gjærne selv ned for at se på dem, når de hadde tændt ild op i
fjæren eller i skogen ute på næsset. Han kom antagelig for at
ha et øje med ilden. Men det hørte eller mærket ingen. Han
var kjænt under betegnelsen: „byens høfligste mann“ eller „byens
første gentleman“. Hans store, ejendommelig lysende øjne la et
mildt velkommen over alle ansigter; de få ord som fallt, inneholdt
bare gode ønsker. Selv gik han videre op i hejen, sin vanlige
langsomme spasertur rundt. Hans høje, let foroverbøjde skikkelse
såes oppe i skogen, og så længe var der stille. Men for en moro
de hadde her! Mest var det arbejdere og håndværkere fra byen,
turnlag, sangforeninger, smågutter. De samlet sig om landgangen
og kapellet; der klædde de sig av.
Kystvejen skar over og gik like forbi. Men der færdedes
sjælden nogen på den om sommeren. Folk rejste da med de små
dampere eller i båt. Når de badende satte vakt ut på hejen, var
de sikkre på at ingen kom uvæntet over dem.
Oppe på selve gården var stille, altid stille. Hovedbygningens
fornemste langside vændte ikke engang ut mot viken; men mot
marken. Huset bestod av to høje etager med avkuttede
takhjørner. Et langt og bredt hus.
Grunnmuren foran var meget høj; en makelig trap førte op.
Hele bygningen var hvitmalt; men grunnmuren og vinduerne sorte.
Uthusene lå nærmere inunder hejen; fra dampskibene kunde de
ikke sees. På begge sider av hovedbygningen to store haver.
Den ut mot sjøen hadde frugttrær, den til venstre for bygningen
var alene blomster- og kjøkkenhave.
Mellem hejerne lå den flate marken, avlang og smal. Den var
ypperlig dyrket. De store hollandske kjør hadde det godt her.
Gårdens og slægtens historie hadde skogen forutbestemt. Skogen
var stor og vækstrik, og var heldigvis tidlig kommet in under
hollandsk røgt og sparsomhed, dengang da hollandske koffer søkte
like in til skogejerne i Norge. Her forsyntes de med trælast, og
forsynte Nordmænnene igjæn med sin dannelse og dens produkter.
Krogskogen var særlig heldig; ti for tre hundre år tilbake kom
ejeren av en av de koffer som lå i viken og ladet, til at forælske
sig i bondens lyshårede datter. Det ændte med at han kjøpte
hele herligheden. Et ypperlig malt portræt av ham og henne
hænger ænnu i gårdens storstue, på hjørnet ut mot viken.
Portrættet viser en lang, mager mann med et par usædvanlig lysende
øjne. Han var mørkhåret og en smule duknakket. Slægten må
ha været stærk, for sådan ser Krog’ene ut den dag idag. Den
første hollandske ejer het ikke Krog; ej heller bodde han der;
men den søn som overtok gården, var døpt Anders Krog efter
sin morfar, og han kallte sin søn Hans efter sin egen far; siden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
