Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tre år efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vænt til du får se ham.“ — „Er han så vakker?“ — Alice lo:
„Nej, han er rent ut stygg! — Ja, vænt nu.“ — De kjørte længer
frem, trængselen blev større; det var en av de store dager. —
„Hvad heter han?“ — „Frans Røy.“ — „Røy? Så heter vor
kvindelige læge. Frøken Røy.“ — „Ja, det er hans søster; han
taler ofte om henne.“ — „Hun har en ypperlig figur.“ — Her
rejste Alice sig i sætet: „Æn han da? Når jeg går med ham på
gaten, vænder folk sig for at få se ham én gang til. Ren kjæmpe!
Men ikke av disse med poser på. Nej, meget høj, smidig.“ —
„Altså opøvd?“ — „Uhyre. Ingenting er han så stolt av, og viser
så gjærne som sin styrke!“ — „Er han da dum?“ — „Dum?
Frans Røy?“ — Hun satte sig bakover igjæn, og Mary spurte
ikke mere.
De var sent ute; ændeløse vognrækker drog forbi dem hjæmover
igjæn fra skogen. Avenuens alle tre store vejer for kjørende
var fyllt. Jo nærmere de kom jærnporten, der vejene løp sammen
til én, jo tættere vognrækkerne. Denne utstilling av lyse og
mangefarvede vårtoiletter den første soldag efter regn var et enestående
skue. Mellem de nysutsprungne trær tok vognene sig ut som fyllte
blomsterkurver mellem grønt, den ene efter den andre, den ene
ved siden av den andre, uten begynnelse, uten ænde.
Ved jærnporten kom de nær den bølgende mængde av
fotgjængere. Men de var ikke før kommet innenfor, så forplantet
en uro sig fra højre side over til venstre. Til højre må de se
noget som ikke sees her. Nogen skrek og pekte inover mot
sjøerne, vognene kjørte på kommando til siden eller in på
tværvejene, bevægelsen vokste, snart var den almindelig. Gendarmerne
og skogvogterne for omkring, vognene stuvedes sammen så stærkt
at ingen mere kom av flækken. En bred midtgang stod snart
tom langt nedover. Alle spejdet, alle spurte — der kom det! Et
par rasende hæster med en stor vogn efter sig. På bukken såes
både kusk og groom. Der må da ha ståt en kamp, siden man
fik tid til at tømme vejbanen, eller hæstene må ha løpet ut langt
borte. Heroppe, innenfor porten, var alle vogner forsvundet fra
midtergangen; Alices stod fast ytterst mot venstre fortaug. De
hører skrik bak sig; væntelig blir hele avenuen tømt. Men ingen
ser dit hen, alle frem. Et staseligt forspand i villt raseri opover
mot dem. Drevet av nysgjærrighed bølget masserne på begge
sider frem og tilbake. Rædde mennesker utenfor porten ropte:
„Luk portene!“ — En rasende protest, en tusenstemmig hån svarte
dem innenfra. I vognene hadde alle rejst sig, folk stod på sæterne.
Alice og Mary også. Det så ut som dyrenes fart øktes, jo
nærmere op de kom. Både kusk og groom holdt i tømmerne av alle
livsens kræfter; men det bare opmuntret dyrene. En mann i høj
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
