Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tre år efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
478 MARY
sig samtidig umådelig. Og lar det gjærne anes at de så gjør. En
lek som av fugler der svømmer under vandet, og dukker op langt
borte — for så at ty sammen igjæn. Stundens lykke øktes av
de mange øjne som så på dem.
Nedenunder blant billedværkerne førte Alice dem helt frem til
midtpartiet. Hun stanste foran et tomt fotstykke, og vændte sig
til opsynsmannen. „Er atleten ænnu ikke istand?“ — „Nej, frøken,
nej, desværre,“ svarte han. „Den må ha været uheldig én gang
til?“ — Jeg vet ikke, frøken.“ Alice forklarte for Mary at sta-
tuen av en atlet sloges i stykker ved opspilingen. „En atlet?“
spurte Frans Røy, han stod litt borte; nu ilte han til. De to andre
smilte. „En atlet? Talte dere ikke om en atlet?“ — „Jo,“ sa de
og lo. „Er det noget at le av?“ sa han. ,Jeg har en fætter som
er atlet.“ Nu lo de to damer stærkere. Frans Røy blev højt for-
undret. Jeg forsikkrer han er et av de prægtigste mennesker jeg
kjænner. Og så vidunderlig flink. Det ligger til vor familie. Som
gut var jeg to somrer hos ham i cirkus.“ De andre lo. „Hvad
fanden ler I av? Jeg har aldrig levd herligere dager i mit liv æn
i cirkus.“ De to damer ilte mot utgangen, i vill flugt med sin
latter. Han måtte efter; men var fornærmet: „Jeg fatter ikke hvad
dere ler av,“ sa han, da de alle sat i vognen. Men lo selv.
Den lille misforståelse voldte at alle tre var i det bedste humør,
da de holdt foran Marys bolig.
Alice og Frans Røy kjørte videre uten henne. Han vændte sig
overlykkelig mot Alice, og spurte om han ikke hadde været snill
gut idag? Om han ikke hadde holdt sig i skinnet? Om hans
„affære“ ikke stod brillant? Han gav sig ikke tid til at høre
hennes svar, han lo og han pratet, og vilde ændelig følge henne
op. Men det vogtet Alice sig vel for. Så vilde han, som pris for
at la være, at Alice skulde ta dem begge to med til en kjøretur
i Bois de Boulogne, vejen utover ved la Bagatelle. Den kjøretur
måtte lægges til en morgen klokken ni. Da duftet skogen stær-
kest, da lød fuglesangen yppigst, og da var de ænnu alene. Det
lovte hun.
Fredagen efter hæntet Alice Mary klokken før ni om morgenen,
så kjørte de videre for at hænte Frans Røy.
Langt borte fra så Alice ham gå op og ned på fortauget. Av
gangen og holdningen ante hun uråd. Mary kunde ikke se ham,
før de holdt. Men da for der en flamme over hennes åsyn av
al den ild i hans. Han bordet vognen som et erobret fartøj. Alice
skyndte sig med at fange hans opmærksomhed for ikke straks at
få et utbrudd. „Hvor dejlig er morgenen,“ sa hun, „nætop fordi
den ikke har full sol! Intet er skjønnere æn den dæmpede tone
over et så farverikt landskap som det vi nu skal kjøre frem i.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
