Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjæmme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MARY 491
Utflugten til Marielyst var i alle henseender vellykket. Men på
den opkom en misstemning mellem Mary og Jørgen.
Det gik sådan til. Ombord kom Jørgen Thiis med en høj,
stærkbygget dame, hvis brede panne, varme øjne, lille næse og
fremspringende hake — drev en let rødme op i kinnerne på Mary,
som hun dækket ved at rejse sig og spørge: „Er De ikke en
søster av ingeniørkaptejn Frans Røy?“ — „Jo,“ svarte Jørgen Thiis;
„vi har for sikkerheds skyll tat en læge med.“ — Mary: „Det
glæder mig meget; jeg har naturligvis hørt Deres bror tale om
Dem. Han holder så meget av Dem.“ — „Det gjør vi alle,“ for-
sikkret Jørgen Thiis, og gik.
Selv hadde frøken Røy intet sagt. Men hennes granskende øjne
overgjød Mary med beundring. Nu satte hun sig hos henne.
.,Blir De længe hjæmme?“ — „Det vet jeg ikke. Kanske vi slet
ikke rejser mere; min far er blet for svak.“ — Frøken Røys
kloke øjne likesom noterte. Hun sa længe intet mere. Men Mary
tænkte med sig selv: det er taktfullt at hun ikke åpner en sam-
tale om sin bror.
Disse to holdt sammen under turen. De stod også sammen,
da desserten servertes oppe i det frie, og taler holdtes. Den lykke
fæsten gjorde, steg Jørgen Thiis til hode. Man kom jo hen til
ham og drak med ham, han blev sentimental og vilde tale. Det
var for idealet, det evige ideal. Hæld den mann som så det alt
i sin ungdom! Han bar det i sit bryst som sin vejledende, uut-
slukkelige lyskaster over livets sti! — Han drak tilbunds, kastet
sit glas, blek, bevæget.
Dette forskrækkelige alvor kom så pludselig på de muntre
mennesker, at de lo. Allesammen!
Frøken Røy sa til Mary. „De har jo været sammen med løjt-
nant Thiis?“ — „Både denne vinter og forrige,“ svarte Mary let
hen; hun spiste is.
En ung pike stod ved siden. „Det er besynderligt med Jørgen
Thiis,“ sa hun. „Han er så snill med os; men han skal være så
slem med soldaterne.“ Forundret vændte Mary sig mot henne.
„Hvorledes slem?“ — „Han skal plage dem så. Være så for-
skrækkelig nøje og så urimelig sær. Og straffe for ingenting.“
Mary vændte sine aller største øjne mot Margrete Røy. „Jo, det
er sant,“ svarte denne let hen; hun spiste også is.
Da de ut på kvællen hadde danset av, og toget ned mot skibet,
Mary under Jørgens arm, sa hun til ham: „Er det sant at mann-
skaperne De kommanderer, klager over Dem?“ — „Det kan så-
mænd gjærne være, frøken.“ Han lo. — „Er det til at le av?“
— „Ja, til at gråte av er det ikke, frøken,“ han var rigtig lystig,
han vilde helst ta henne i favn og danse nedover mot landings-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
