Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det flager i byen og på havnen - I. Av et gammelt dokument - I. „Godset“ og dets beboere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET FLAGER I BYEN OG PÅ HAVNEN 13
efter hinders Foede-far der foran døren, hvor hun vilde ud og
icke kunde. Ligesaa kan vi see Mercker efter Jærn-Stengerne for
vinduet, som Curt lod sætte fore efter at hun engang var hopped
ud i Hafven og hafde slaaet sig til Skamme. Dengang Slottet
stoed aabent for alle efter Curts Død og hans Sønner vare i Ud-
landet, da kunde vi see, hvad hun hafde skrefvet paa Væggene
rundtomkring; for Curt ænsede det icke, og ey heller de, som
styrede Godset i Drengenes mindreaarighed og fravær. Men Søn-
nerne loede det vaske ud. Ogsaa jeg saae det, den Gang jeg kom
hid fra Staden første Gang som studerende. Det var mest Psalme
Vers efter Bogen; men ogsaa Klager og andre Artige Indfald, som
rørte mig for sin Trohiertighed Skyld. Saaledes om it Molteber,
som var blefvit frosset. Dette er Naturens zarteste Siun, skref
hun, og sandelig har ieg siden tenckt det ofte. For især paa
Roeden, naar Isen sidder paa og det tiner, da er det sandt.
Men en Historie maa ieg fortælle, som passerede engang hun
var frisk og sad tilbords med Sieur van Geelmuyden, Her Curts
synderlig Ven og en skiemtsom Mand. Pludselig kom Galskaben
paa hender igien ved Bordet og hun kaste sin Knif efter Curt
sigendes, at den Dag hafde en sagt hinder, at Curt hafde 100
Børn gaaendis i Byen. Da yttrede van Geelmuyden fynteligen:
„Højterede Ingeborg Curt, ingen skal troe meere end halfve Par-
ten af det, onde Folck sige“. Da loe Curt og alle Giester ofver-
maade, og for dette ord Skyld beskienckede Her Curt van Geel-
muyden, ti! hvilcken hand ogsaa for øfrigt sette stoer fiduce, med
det Huus ved Bommen, som endnu seis der, det med andet Stock-
verck bygd næsten to Alen udofver første, og som ligger lige ved
det, Fogeden fick. Huuset blef til Minde om de piquante Ord
kaldit „bon mot“, hvilcket den meenige Mand hafver gjordt om
til „bommen“, som nu heele Strædet heeder.
Næppe nogen vaar kiørde de Giødselen ud oppe paa Godset,
eller tømde de kiøkkendungen, uden at de fandt Barne-Lig i samme.
For han lefde et lijderligt lif med sine Tieneste-Qvinder og andre,
som han fick did op. Da nu den salig i HErren hensofvede bisp
ofver Christiansand, den højærverdige Her Magister Jersin, skulde
forrette Visitats her i Byen noget før Curts død, og Curt herom
fick nys, udbad hand sig dend Naade at maatte huuse og beværte
Bispen under hans Ophold her, hvortil Bispen icke svarede ney.
Da rejsede Curt mod hannem med it af sine Skibe, som hiemme
vare, og toeg Præsten og Raadet og Kongens troe tienere og
mange Borgere med sig og giorde stort Giestebud ombord for
Bispen, som de hentede hos Naboe Presten, som ogsaa blef med,
self tredie. Og de komme alle i saadan Tilstand i land, at det
var et stort Siun. Curt tog Bispen paa sin Part, og da de komme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
