Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det flager i byen og på havnen - I. Av et gammelt dokument - II. Hvorledes det videre gick til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20 DET FLAGER I BYEN OG PÅ HAVNEN
Dag og ved Nat; for Her Max maatte holde det gaaende, saa
hand icke ofverlistedis. Hele Byen gick til Torfvet og længer op
for at høre paa. Her var stor Forfærdelse paa alle; men i Stil-
hed. Ej heller var der nogen Præst at faae Tag i, endskiøndt
der blef send Bud til begge Siider hver Dag. De vare borte.
Saa var der ingen til at hiælpe Her Max mod Diæfvelen med
ordets mact.
Da skinnede det en Qveld med ofverhendigt Skin paa alle
Ruder deroppe oc paa det gandske Huus, saa det stoed i Brand.
Men Anders paa Raadhuset, ogsaa kaldet Anders Rødnæse, som
skulde op med Budsticke, hand kom gaaendis fra Byen. Hand
hørde i Alléen nær ved Huusit den arme Mand skrige med hæs
Røst; for nu hafde hand ingen anden. Oc Anders saa Ildsluerne
ofver det hele Huus, oc mit i dennem saa hand den onde ligge
tværs paa Husit heelt ofver mod Her Max’s Vindue, sigende:
„Nu maa du komme, Max.“
Anders gick ikke fram, men vende om mod Byen. Da hand
kom ned paa Torfvet skrigendis, fortaalde hand, hvad han hafde
seet oc hørt. Oc hand blef lige saa rasendes som Her Max self,
og hand maatte stengis inde, hand ogsaa, og holdis.
Nu skiønnede Folck, hvem som hafde vundet til Slut. Oc alle
ventede paa Udgangen. Dagen efter døde ogsaa gantske rigtig
Her Max; men stille og i skiøn Forstand, hvilckit undrede mange,
Ia, han giorde med Tegn vitterligt, at hand vilde ind i sin Moders
Rum og døe der. Og icke før var hand kommen der, da kom
ogsaa uvæntendes Præsten Thomasius, og hand bad for Her Max,
og betienede hannem med Alterens dyere Sacramente der udi
det samme Rum. Oc hand sang for hannem og bad inderligen,
og Her Max kunde nu ogsaa bede, dog icke med sin Stemme.
Der døede hand udi samme Sæng som hans salig Moder tilforne.
De, som stoede hos, de lagde Mercke til, at i det same kimede
Kirckeklockerne i den Kircke, hand self hafde bygd. Saa det tør
endda være tvivlsomt, hvem som fick det sidste Tag, hand eller
Diæfvelen.
Ieg skulde ynske, ieg hafde en stoor Skribents Gafver og kunde
skildre udi alle Stycke, saaledes som hand var, denne Mand. For
saaledes som han var udi sit lefvendis Lif, det kand ingen tæncke
sig, som ey under ham været hafver, og det i mange Aar saaledis
som ieg. Ieg kand endnu drømme det om Natten. Oc da vogner
min Hustru ved min store Angst og klage, og væcker mig, for-
sikrendes, hand er død. Men da er ieg gemeenligen badet i Sved
fra øverst til nederst. Hand var tre Gonger gift, og hand skulde
gifte sig den fierde, da hand døede. Ieg hafver talt med dem alle
tre, for jeg hafde io min Gang der i Huuset paa Embeds Vegner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
