Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det flager i byen og på havnen - II. John Kurt - I. Ensomhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET FLAGER I BYEN OG PÅ HAVNEN 23
II
JOHN KURT
I ENSOMHED
Konrad Kurt var rømt hjæmmefra femten år gammel; længer
tålte han nemlig ikke at se sin mor mishandlet; denne arv hadde
holdt sig i familien. Han hadde med et skib flygtet over til Hull,
hvor hans morbror levde. Men Konrad Kurt blev opdraget på
landet; onkelen betalte for ham. En læge hadde nemlig sagt at
guttens nervesystem ikke var det beste; skulde det bli kar av
ham, måtte han leve i frisk luft, f. e. som gartner. Nu var det
en arv av gourmandise i den Kurt’ske æt at stelle med haven, og
dette blev hans levevej. Da faren døde, og han drog hjæm for
at forsørge sin stakkars mor og sig selv, fant han intet annet at
ta sig til. Hans ælskværdige far hadde nemlig solgt de siste
skoger til fullstændig uthugst, de siste skibsparter, de siste sjø-
boder og ændelig teglværket. Av alt dette tilsammen laget han
sig en livrente. Med andre ord — han hadde husene, haverne og
litt mark igjæn; ellers hadde han „spist snaut“ omkring sig, som
det heter. Så kunde sønnen ha det så godt. Denne kunde jo i
sin tur begynne med at sælge marken; den grænset til byen og
frembød ypperlige byggetomter; likeså det nederste av begge haver.
Men der var solgt nok av Godset, mente Konrad Kurt, og tok
op et lån, for hvilket han drænerte haver og marker og satte
husene så vidt i stand at de ikke ruinertes; utvidet drivhuset,
bygde senere ett til; kort — han viste folk, at det gik an at leve
av ejendommen og navnlig at drive en have, så det lønnet sig —
noget som på den tid og på de kanter var nyt.
I begynnelsen utskibet han næsten alt han avlet; men efter-
hånden blev dette anderledes.
Han sov, spiste, skrev i et og samme rum, det nærmest til
venstre i gangen, som hadde været den første Kurts stue, og
efter ham alle deres der ejde Godset. Stuen innenfor hadde de
brukt til soverum; men dette overlot Konrad Kurt til sin mor.
Hun hadde nu sine lykkeligste dager. Tjenere og arbejdere fær-
dedes i kjøkkenet på den andre siden av den brede gang som
gik langs efter hele huset og delte dette i to. For øvrigt lå hoved-
bygningen øde. Om høsten bredde han dog sin avling utover
gulvene i de forskjellige stuer og saler til tørkning, når dette
trængtes. Han var en hæftig mann, stundom fåmælt, stundom
buldrende; men han var god. Tjenere og arbejdere holdt av ham;
han holdt nemlig av dem. Sjøfolket og fiskerne ute på bærget
gav han frø og lærte at stelle med have og at bruke dens avling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
