Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det flager i byen og på havnen - II. John Kurt - IV. Sejler i sigte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32 DET FLAGER I BYEN OG PÅ HAVNEN
IV SEJLER I SIGTE
i
Samme års høst som John Kurt var vændt tilbake om våren,
kom en ung pike hjæm som i en fart blev hele byens samtale-
æmne. Og det av to grunner. Hun het Tomasine Rendalen, og
var datter av overlærer Rendalen, som bar dette navn, fordi hans
far var utvandret fra fjællbygden Rendalen. Overlærer Rendalen
var en stærk, stor mann, som gik sin stille, noget tunge skole-
gang der i byen. Efter sin hustrus død tok han ikke del i noget
utenom sin skolegjærning og byens læseforening. Han omgikkes
ingen, og lot barnene og gamle Mariane rå i sit hus. Hans
ældste barn var Tomasine; hun var ualmindelig flink i sprog, og
hadde morens beslutsomhed. Seksten år gammel lånte hun en
liten sum penger, og begav sig in i et institut i England og lærte
grundig Engelsk. Derfra oversattes hun til et institut i Frankrike,
hvor hun underviste eleverne i Engelsk og lærte selv Fransk.
Derfra til et institut i Tyskland, hvor hun gav undervisning i både
Fransk og Engelsk og lærte selv Tysk. Hun hadde været borte
i næsten fem år, var blet en øvet og overmåde flink lærerinne,
og begynte straks efter sin hjæmkomst at undervise kvinner som
mænn og at avbetale på sin gjæll. Dette vakte byens udelte be-
undring. Hun hadde hilsende venner i alle.
Men likeså udelt beundring vakte hennes figur. Der skal noget
til forat dette kan hænde. Et vakkert ansigt blir altid beundret;
ti det kan ikke helt forfalskes; en vakker figur derimot be-
undres ikke uten videre. Men hun var høj og kraftig, klædd på
nyeste mode. Som alle unge, sunde piker hadde hun fra barn
av hat trang til at øve sine kræfter, og hadde også altid skaffet
sig lejlighed til det. I England begynte hun derfor straks at gym-
nastisere; i alle disse år var hun blet ved med det; det var hen-
nes lidenskap. Hun førte også nu sit legeme som ikke én pike
til i byen.
Det gjorde ingen avkortning i beundringen over hennes figur
at ansigtet var temmelig flatnæset; at hun hadde lyst hår, som på
avstand gav henne utseende av at være skallet; øjenbryn kunde
der ikke engang være tale om. Øjnene grå, og når hun ikke bar
briller, mysende. Munnen var meget for stor; men tænnerne bak-
om den regelmæssige og så sunde, som sat slægten ænnu i Ren-
dalen og tygde hårdt brød. Når folk så henne bakfra, og hun
uvæntet snudde ansigtet til, var det en skuffelse. Man hadde også
prøvd på at kalle henne „skuffelsen“; men det gik ikke. Figuren
hjalp henne over alle betænkeligheder. Da hun var nærsynt, bar
hun undertiden briller — den eneste unge kvinne i byen. Den gang
var det ænnu ikke på mode at bruge pince-nez. Også dette gav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
